Vildgæs ved Lundtofte gadekær, 1950’erne. Huset med kvistene i baggrunden er Ravnholmvej 7-9. (Foto: Fotograf Carl Riemann, Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Vildgæs ved Lundtofte gadekær, 1950’erne. Huset med kvistene i baggrunden er Ravnholmvej 7-9. (Foto: Fotograf Carl Riemann, Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Ugens lokalhistoriske billede: Mortensaften

Vi spiser gåse- eller andesteg Mortensaften for at hævne munken, der ikke ville være biskop.

Af
Af Mette Henriksen

Stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Mange danskere spiser andesteg Mortensaften den 10. november, fordi ænder er billigere end gæs. Selvom det ville være mere historisk korrekt at spise gås i stedet for and.

Historien bag Mortensaften og gåse eller ande-spisningen går tilbage til 300-tallet, hvor indbyggerne i den franske by Tours skulle vælge en ny biskop. De fleste pegede på den gode og fromme munk Morten (på fransk Martin), men munken ville ikke være biskop, og han gemte sig derfor i en gåsesti for at slippe væk fra sine tilhængere. Gæssenes skræppen afslørede dog Morten, som blev fundet og måtte indtage bispeembedet.

Selvom Morten Bisp var from, så havde han også en hævngerrig side, som de frække gæs snart fik at mærke. Han beordrede således, at hans undersåtter hvert år skulle slagte og spise mindst en gås.

Da traditionen fandt vej til Danmark, var det de færreste, som havde råd til en gås, og den billigere and måtte derfor lide for gåsens synder.

Også i det gamle bondesamfund blandt andet her på bøndergårdene i Lyngby-Taarbæk spiste man fjerkræ Mortensaften, men det var også udtryk for, at november var den store slagtemåned, hvor man slagtede de dyr, der ikke var foder til vinteren over.

Der var dengang ikke tale om helstegt gåse- eller andesteg, som i dag, da bondekøkkenernes åbne ildsteder ikke gav mulighed for helstegt fjerkræ. Det er heller ikke mange år siden, at mange fik gåsen eller anden stegt hos bageren, som havde en ovn, der var stor nok til en stor helstegt ande- eller gåsesteg.

Publiceret 10 November 2019 10:30