Træner Christian Nielsen forventer et underholdende lokalopgør mod FC Nordsjælland. Foto: Fodboldbilleder.dk

Træner Christian Nielsen forventer et underholdende lokalopgør mod FC Nordsjælland. Foto: Fodboldbilleder.dk ©Per Kjærbye

Optakt til lokalbraget mod FC Nordsjælland: Lyngby Boldklub jagter sæsonens sjette hjemmesejr

Lyngby Boldklub kan med en sejr kravle over FC Nordsjælland i tabellen

Af
Mikkel Brøgger Petersen

I aften gæster FC Nordsjælland Lyngby Stadion, når Lyngby Boldklub byder på lokalopgør i Superligaen.

Kampen bliver en direkte duel om vigtige point, da FCN indtager syvendepladsen med 24 point, og Lyngby Boldklub ligger på niendepladsen med 23 point.

Begge hold kan med en sejr spille sig væk fra bunden og tættere på den eftertragtede top 6.

"Det bliver en sindssygt spændende kamp, og vi elsker at spille på hjemmebane. Vi har vundet fem ud af otte kampe, og støtten er altid fantastisk. Så jeg ved, drengene glæder sig, og det gør vi også. Jeg tror, at det bliver underholdende, da det er to hold, som begge gerne vil spille fodbold samt angribe," siger Lyngby-træner Christian Nielsen.

"Fredagens opgør byder på derby imod lokalrivalerne fra Farum, som vi tidligere på sæsonen spillede 1-1 med på Right To Dream Park, hvor Rezan Corlu kom på tavlen. FCN kommer til opgøret med en sikker 3-0 sejr over Randers FC fra sidste runde og indtager aktuelt en syvendeplads i Superligaen. FC Nordsjælland har før runden to point op til en top-seks placering, så holdet er tvunget til at vinde for at holde trit med de øvrige hold i top-seks. Gæsterne kommer til opgøret med de to profiler Mikkel Damsgaard og Mohammed Kudus, som er brandvarme for tiden, og er begge noteret for seks mål i Superligaen. Vi glæder os til at byde FCN velkomne til fredagens lokalopgør på Lyngby Stadion," skriver Lyngby Boldklub i optakten til kampen.

Publiceret 29 November 2019 11:00