Træner Christian Nielsen under optakten til kampen mod Brøndby for nylig. Opbakningen til Lyngby Boldklub er steget voldsomt. Foto: Fodboldbilleder.dk

Træner Christian Nielsen under optakten til kampen mod Brøndby for nylig. Opbakningen til Lyngby Boldklub er steget voldsomt. Foto: Fodboldbilleder.dk ©Per Kjærbye

Optakt: Lyngby Boldklub jagter revanche i søndagskampen mod OB

Lyngby Boldklub tabte til OB i de to klubbers første kamp i denne sæson. Flere tidligere Lyngby-spillere vender tilbage til Lyngby Stadion

Forhåbentligt bliver det med et stort hjemmepublikum i ryggen, når Lyngby Boldklub søndag skal forsøge at få revanche mod OB, som man tabte til i de to klubbers første møde i denne sæson.

"Med kun tre hjemmekampe igen inden vinterpausen er det ved at være sidste chance for at opleve Superliga-fodbold på Lyngby Stadion og give drengene den støtte, de fortjener oven på et flot efterår," lyder det fra klubben i optakten til kampen.

Om modstanderen OB lyder det fra Lyngby Boldklub:

"Rundens modstander fra Fyn kommer til opgøret med nederlag i deres to seneste udekampe som er blevet tabt til AGF & AaB. Dermed indtager OB fjerdepladsen i 3F-Superligaen inden weekendens opgør, hvor gæsterne vandt det første indbyrdes opgør i sæsonen over De Kongeblå fra Lyngby Boldklub tilbage i juli."

"Fynboerne har i deres to angribere to yderst farlige herre, hvor Sander Svendsen er noteret for otte mål, og Bashkim Kadrii, som er noteret for syv mål denne sæson. Begge angribere kom desværre på tavlen i sæsonens første opgør mellem OB og Lyngby."

"Kampen bliver også et gensyn med flere tidligere Lyngby-drenge, når Ryan Johnson Lauersen, Oliver Lund og Jeppe Tverskov som alle vender tilbage til Lyngby Stadion," skriver man i optakten.

Entré:

– Ved køb af billet online: Voksen 100,- / pensionister 70,- / børn 70,-

– Ved køb af billet på stadion: Voksen 130,- / pensionister 100,- / børn 100,-

Program for dagen:

12.00

Manicure, cupcake dekoring (så længe lager haves), konkurrencer og forhindringsbane i badekåber i Faxe Kondi Fanzonen

12.00

Stadion åbner, hvor Haakon og Black Jack står klar til at tage mod både store og små vikinger i den Faxe Kondi Fanzonen.

13.00-13.30

Mød nogle af Lyngbys førsteholdsspillere i fanzonen til autografer, selfies og highfives

14.00

Kampstart Lyngby Boldklub - OB

14.45-14.50

Chili Chicks synger Lyngby-sange i pausen af kampen

15.45

Kampen er slut - tak for idag og vi ses igen fredag 29. november kl. 19 mod FC Nordsjælland

mikp

Publiceret 09 November 2019 17:51