Patrick da Silva, Gustav Marcussen og resten af Lyngby-holdet håber på al den opbakning de kan få på søndag til årets kamp mod Brøndby. Foto: Fodboldbilleder.dk

Patrick da Silva, Gustav Marcussen og resten af Lyngby-holdet håber på al den opbakning de kan få på søndag til årets kamp mod Brøndby. Foto: Fodboldbilleder.dk ©Per Kjærbye

Årets kamp: Få billetter tilbage til søndagens brag mod Brøndby

Lyngby Boldklub melder alle siddepladser udsolgt. Der er dog stadig ståpladser tilbage

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Til Lyngby Boldklubs hjemmekamp mod Brøndby IF på søndag er næsten alle billetter solgt. Kun få ståpladser er tilbage, så vil man være med til at skabe den gode stemning og drive De Kongeblå frem mod sejr, så skal man skynde sig at slå til. Det skriver Lyngby Boldklub på sin Facebook-side.

"Vi kan melde udsolgt på siddepladser, men der er stadig ståpladser at købe," skriver klubben og henviser til sin hjemmeside, hvor man kan købe billetter.

"Efter tre kampe uden nederlag skal Lyngby forsøge at fortsætte den gode stime, når de blågule fra Vestegnen gæster Lyngby Stadion. Her gælder det en kamp, som sammen med oprykningskampen mod Vendsyssel, må betegnes som værende årets kamp. Vi forventer fuld knald på lægterne og håber på at se så mange tilskuere på stadion som overhovedet muligt," skriver klubben på sin hjemmeside.

Dagens fulde program

16:00 – Lyngby Stadion åbner og Haakon & Black Jack står klar i Faxe Kondi Fanzonen til at tage imod både store og små vikinger. Der vil samtidig løbende være gang i vores tegne t-shirt konkurrence, hvor du kan vinde dit eget design på en t-shirt, foodtruck, forskellige aktiviteter, konkurrencer og meget andet.

16:30-17:30 – Test dine fodboldevner i pannaburet mod et par af Lyngbys førsteholdsspillere.

18:00 – Kampstart Lyngby Boldklub – Brøndby IF

18:45 – Bumperball pausekonkurrence sponsoreret af dagens kampsponsor Brolægning Sjælland

19:45 – Kampen er slut

Publiceret 17 October 2019 11:16