Unge Theo Dyekjær vandt en enkelt kamp mod Silkeborg.

Unge Theo Dyekjær vandt en enkelt kamp mod Silkeborg.

Først nederlag, så sejr til Virums bordtennisspillere

Af
Mikael Østergaard

bordtennis Mikkel Hindersson vandt begge sine singler, da Virum-Sorgenfri Bordtennis Klub mødte B75 fra Hirshals i Stigadivisionen. Det var dog ikke nok til point, da holdkammeraterne tabte deres kampe, og dermed endte opgøret 5-2 til B75.

Til gengæld var der gevinst i årets sidste kamp, hvor bundproppen Silkeborg blev besejret 5-1. Igen stod Mikkel Hindersson for to sejre, mens Theo Dyekjær, Henrik Vendelbo og Christian Kongsgaard alle vandt en enkelt kamp.

Med sejren sluttede Virum-Sorgenfri som nr. seks af otte hold.

Publiceret 30 November 2019 13:00