Cellist Josefine Opsahl sætter 12. november musik til den svenske billedkunstner Miriam Bäckströms værk 'The Opposite of Me is I'. Pressefoto

Cellist Josefine Opsahl sætter 12. november musik til den svenske billedkunstner Miriam Bäckströms værk 'The Opposite of Me is I'. Pressefoto

I morgen: Kunstværk omsættes til lyd på Gl. Holtegaard

koncert 12. november kl. 17 kan man på Gl. Holtegaard komme på en musikalsk rejse ind i cirkusmotivet i kunsten, når cellist og komponist Josefine Opsahl sætter musik til den svenske billedkunstner Miriam Bäckströms værk 'The Opposite of Me is I' fra 2011.

I anledning af efterårets store udstilling 'Cirkus' inviterer Gl. Holtegaard til en række live-arrangementer, der tilbyder nye måder at opleve udstillingens værker på - denne gang med en intimkoncert midt i kunsten.

Inspireret af Bäckströms værk har Opsahl udvalgt celloværker, der lader den ti meter lange og næsten tre meter høje vævede gobelin få nyt liv gennem musikken.

Efterårets store udstilling på Gl. Holtegaard undersøger cirkusmotivets centrale plads i kunsthistorien fra det moderne gennembrud til samtidskunsten i dag – fra Toulouse-Lautrec til Tal R.

Kom i god tid og få lejlighed til at nyde hele den anmelderroste udstilling, lyder opfordringen fra museet.

Billetter 95 kr. er inklusiv adgang til udstillingen og købes på www.glholtegaard.dk eller på dagen i kunsthallen.

jesl

Publiceret 11 November 2019 14:00