Frank Pedersen er uddannet journalist og skibsfører. Han har lavet lokaljournalistik i mange år. Foto: Lars Schmidt

Frank Pedersen er uddannet journalist og skibsfører. Han har lavet lokaljournalistik i mange år. Foto: Lars Schmidt

Frank Pedersen er ny mand på Det Grønne Område

Det Grønne Områdes journalist Signe Steffensen er udlånt. I hendes sted er midlertidigt trådt journalist Frank Pedersen.

Af
Lars Schmidt

AVIS Det er en rutineret lokaljournalist, som vikarierer på Det Grønne Område året ud.

Avisens journalist, Signe Steffensen, er i resten af 2019 udlånt til vores kollegaavis i Politikens Lokalaviser, Villabyerne i Gentofte, og i hendes sted optræder Frank S. Pedersen, 55 år.

Frank S. Pedersen blev uddannet som skibsfører i 1985 fra Københavns Navigationsskole, inden han efter at have været styrmand hos AP Møller fem år senere gik i land og startede på journalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole. Her blev han færdiguddannet i 1994.

Siden har han blandt andet være nyhedsreporter på Kanal 2 og TV3 og lokaljournalist i mange år på Ballerup Bladet og Ugeposten i Gribskov. Senest har han været engageret i Hovedstadens Mediehus, som driver en lang række lokalaviser i København.

Publiceret 11 November 2019 18:00