Mød dukkefører Rolf Søborg Hansen til informationsmødet i Skuespilhuset.

Mød dukkefører Rolf Søborg Hansen til informationsmødet i Skuespilhuset.

Vil du være en ork: Statister søges til Hobbitten i Ulvedalene

Har du lyst til at være frivillig statist til Det Kongelige Teaters store forestilling Hobbitten?

Af
Signe Steffensen

Det er Kasper Holten, der skal instruere næste års store friluftsforestilling i Dyrehaven. Denne gang er det Tolkiens Hobbitten Det Kongelige Teater kaster sig over.

Ved sin side har Kasper Holten blandt andet dukkefører Rolf Søborg Hansen, som bliver en central skikkelse for alle statister. Det nemlig sådan at såvel hovedrolleindehaver og statister (og andre skuespillere) kommer til at agere dukkeførere.

Hvis du vil vide mere, er det muligt at komme til informationsmøde for kommende, frivillige statister 11. november i Skuespilhuset, hvor du blandt andet kan høre Kasper Holten og Rolf Søborg Hansen fortælle om forestillingen og dukkerne. Du kan også høre statistkoordinatoren fortælle om, hvad det vil sige, at være med i gruppen af frivillige statister hos Lyngby-Taarbæk Kommune.

At være med som statist i Ulvedalene er en kæmpe oplevelse, som kræver en ekstraordinær indsats. Få en invitation til informationsmødet og medfølgende kort info om, hvad det kræver at være med, ved at skrive en mail til ulvedalene@ltk.dk.

Du kan også finde mere information på facebook på siden statist-i-ulvedalene.

Skal du være en del af holdet til sommerens store forestilling i Dyrehaven? Foto: Pernille Borenhoff

Skal du være en del af holdet til sommerens store forestilling i Dyrehaven? Foto: Pernille Borenhoff

Publiceret 08 November 2019 11:45