Formand for børne- og ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann, evaluerer de seneste seks måneder på børne- og ungdomsområdet. Pressefoto

Formand for børne- og ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann, evaluerer de seneste seks måneder på børne- og ungdomsområdet. Pressefoto

Formandsserien:Bedre normeringer på børneområdet, og renovering af skolerne. Gitte Kjær-Westermann (RV) gør status

Forbedring af den mentale sundhed blandt børn og unge er en evig opgave, siger Gitte Kjær-Westermann, der fortæller, at der er oprettet en ungeenhed, som hjælper med at udforme politik på området

Af
Mikkel Brøgger Petersen

FORMANDSSERIEN - Hvilke forandringer har borgerne fået mest ud af i din første tid som formand? Og hvilke forbedringer kan borgerne forvente i det kommende halve år?

"Mest reelt er det jo medarbejderne ude hos borgerne, der skaber de faktiske forandringer. Politisk trækker vi i nogle tråde og udsteder en retning, samlet som udvalg og kommunalbestyrelse.

De tråde til forandring, udvalget har arbejdet med i min første tid som formand, har haft fokus på overblik, retning og struktur. Overblik og retning er vi langt med. Vi har landet en forebyggelsesstrategi, en vision for dagtilbudsområdet og pædagogiske principper for skolebyggeri. Vi har fået en dagtilbudsreform, ryddet op i mængden af strategier, lavet et årshjul, og sat analyser i gang for at få et kvalificeret blik på, hvordan vi bør arbejde med udfordringerne. Vi har holdt møder med forældre og netværk og fået input. Og vi er næsten i mål med skoleudviklingsstrategien.

Fokus på struktur

Det næste halve år kommer udvalget særligt til at sætte fokus på struktur. På dagtilbudsområdet er vi udfordrede både på svingende kapacitet og bygningsvedligehold, og udvalget i gang med at se på, om vi kan tænke smartere i forhold til begge dele. Det samme gør vi på ungdomsklubområdet, som vi blandt andet tænker kan samtænkes bedre med ungdomsskolen. Endelig har vi igangsat en analyse af skolernes specialundervisning, som forventeligt også vil medføre strukturelle forandringer.

Formandskabet er næsten i mål med besøg i samtlige dagtilbud og skoler i kommunen. Vi er nu i gang med at samle op på de vigtige input og bekymringer, som præsenteres for udvalget i løbet af efteråret."

- Borgmester Sofia Osmani siger, at kommunalpolitikerne alt for ofte er reduceret til folketingets marionetdukker. Hvordan har Folketingets beslutninger indvirkning på dit område? Og hvilke konsekvenser har det for borgerne?

"Det har selvfølgelig stor betydning, hvad der besluttes i Folketinget. Vi lægger et stort beløb til udligning, ligesom der er loft på, hvor meget service, vi må levere til borgerne, og hvor meget byggeri, vi må sætte i gang. Der udstikkes mange ’skal’-opgaver fra Folketinget til kommunerne, som kommunerne selv skal finansiere. Det betyder, at vi især på det specialiserede børne- og voksenområde, i hele landet i øvrigt, har set stigende udgifter en årrække, uden at det er helt let at styre. Det er opgaver, der skal løses ordentligt - det handler om sårbare mennesker. Udfordringen er finansieringen, som lige nu kun kan tages fra det almene område for børn, unge og ældre. Det kan borgerne både se og mærke, og det har de gjort meget opmærksom på på det seneste. Der er selvfølgelig også noget, som er mere styrbart lokalt. For eksempel fordelingen af økonomi mellem områderne. I årets budget diskuterer vi, om vi bør justere noget der."

- Hvilke begrænsninger sætter den kommunale økonomi i forhold til at kunne realisere dine visioner for dit område?

"Mange! Økonomi er ikke alt, og vi har i vores kommune et godt forældregrundlag og generelt rigtig gode skoler, dagtilbud og specialtilbud. Men økonomien er presset, og der er da overhovedet ikke tvivl om, at jeg gerne ville løfte både normeringerne i dagtilbuddene og økonomien på skolerne, og samtidig sikre, at vi hele tiden anvendte den nyeste og bedste viden i de tilbud, vi giver udsatte børn. Jeg er ked af, at det vi i stedet hele tiden har udsigt til, er endnu dårligere økonomi og flere besparelser. Det er temmelig fortvivlende. Både for borgerne og for os politikere. Især fordi vi jo befinder os i en opgangstid, ikke i recession. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvad vi mon så skal ud i, hvis/når vi faktisk får en recession."

- Du har fremsat en vision for, hvad du vil opnå efter fire år som udvalgsformand. Hvad har du konkret gjort for at opfylde den målsætning? Og hvor langt er du fra målet?

"Der er ting, vi er i mål med, og ting, vi endnu ikke er i mål med. Vi er i mål med en strategi for den forebyggende indsats, og omtrent i mål med skoleudviklingsstrategien, som skolerne efter eget ønske har haft decentral styring på. Implementeringen af dagtilbudsreformen er i fuld gang. Visionen på dagtilbudsområdet har institutionerne selv været med til at lave, og den er nu kommet ud at arbejde. Normeringerne i dagtilbud forventer vi vil få et løft, dels nationalt, gennem de valgløfter, der er givet, og dels lokalt gennem forskellige tiltag. Vi har etableret en ungeenhed, og med den gået i gang med vores ungepolitik, ligesom den digitale dannelse og bevidstheden om krænkende delinger har stor bevågenhed på skolerne. I forhold til vores bygningsmasse har vi udviklet principper for pædagogisk skolebyggeri, sådan at det nybyggeri, vi laver, bedst muligt understøtter et godt lærings- og legemiljø.

Ikke optimalt

Kapacitetsudfordringen på skoleområdet har vi løst bl.a. via distriktsgrænser, som kan rykkes en smule for hvert år. Det er ikke en optimal løsning, men en optimal løsning findes nok ikke, idet mængden af børn, og hvor de bor, jo ikke er styrbart. Derudover arbejder vi med udbygningsplaner på flere skoler, hvor fleksible og multifunktionelle løsninger tænkes ind, så vi kan tage bedre hånd om kapacitetsudsvingene.

Vi er ikke i mål på renovering af hverken skoler og dagtilbud, men vi er omtrent på plads med renoveringen af Lindegårdsskolen, og på vej med en ny daginstitution i Lundtofte, renovering af Lundtofte Skole, og planerne omkring udbygning og renovering af Engelsborgskolen. Vi har fået gjort noget ved toiletforholdene på skolerne flere steder, og flere skoler får nye faglokaler. Efter ønske derude får vi nu lavet en langtidsplan for, hvornår den enkelte institution står for tur. Der vil gå mange år, før vi får renoveret alt, og vi vil nok altid halte bagefter behovet, for i mellemtiden forældes jo tidligere renoveringer, og vi kan starte forfra.

Vi er ikke i mål med effekten af den forebyggende indsats eller den mentale sundhed. Det er nok noget, vi altid kan blive bedre til. Udfordringen med den mentale sundhed hos vores børn og unge deler vi med resten af landets kommuner, og her indvirker nok også samfundstendenser, vi endnu ikke helt gennemskuer, og som vi nok heller ikke kan håndtere alene lokalt. Besparelser hjælper selvfølgelig heller ikke. Men der er kommet meget mere fokus på både forebyggelse og mental sundhed."

Formandsserien

Hvert halve år taler vi med de seks udvalgsformænd, der fortæller om udviklingen på deres område. Vi ønsker at give politikerne mulighed for at orientere vores læsere om, hvad der sker på formændenes udvalgsområde.

Dette er fjerde afsnit i serien, og vi er dermed halvvejs igennem denne valgperiode.

I fjerde afsnit har vi allerede talt med formand for teknik- og miljøudvalget, Sigurd Agersnap (SF).

Publiceret 31 October 2019 15:00