Et ældre letbanefoto fra Oslo, hvor de facadeophængte køreledninger ikke er voldsomt dominerende.

Et ældre letbanefoto fra Oslo, hvor de facadeophængte køreledninger ikke er voldsomt dominerende.

Batteridrevne letbanetog ikke prøvet nok af: Letbaneselskabet holder fast i køreledninger

Batteridrevne letbanetog er ikke prøvet nok af, så derfor holder Hovedstadens Letbane fast i, at letbanen skal drives via køreledninger.

Af
Lars Schmidt

Præcis, hvordan himlen over Klampenborgvej mellem Kanalvej og Lyngby Hovedgade kommer til at se ud, når letbanen lander om fem års tid, kan Hovedstadens Letbaneselskab slet ikke udtale sig om på nuværende tidspunkt.

Bliver det som skrækscenariet i Oslo? Eller måske en løsning, som bliver til at leve med helt uden problemer for borgere, handlende, beboere og bygningsejere?

Det Grønne Område har ellers forsøgt at få Hovedstadens Letbane til at blive konkret i forhold til afstand mellem køreledninger på husfacaderne på Klampenborgvej. Men intet konkret endnu.

Det eneste, man dog helt skråsikkert kan melde ud, er, det er køreledninger, som bliver løsningen for den københavnske letbane. Batteridrevne tog - selv på korte strækninger som i det centrale Lyngby - kan man godt glemme alt om, siger Patrik Magnusson, projektdirektør i Hovedstadens Letbane, til Det Grønne Område:

"Der er valgt kørestrømsledninger til Hovedstadens Letbane, fordi det er et velafprøvet, driftssikkert standardsystem, som kan sikre letbanen en stabil drift fra begyndelsen. Modsat vurderes batteridrift stadig at være et relativt uprøvet system, især under danske klimaforhold. Vi følger hele tiden den teknologiske udvikling, men batteridrift er ikke en del af projektet."

Den teknologiske udvikling

-Hvordan følger I den teknologiske udvikling? Med henblik på hvad? At finde løsninger, som er smartere end de løsninger, I har valgt? Hvilke løsninger følger I specifikt lige nu? Vil det være realistisk at ændre løsningen, hvis I finder en smartere løsning?

"Hovedstadens Letbane følger generelt den teknologiske udvikling inden for alle tekniske delsystemer for derved at kunne designe vores projekter mest optimalt," lyder det korte svar fra Patrik Magnusson.

Letbaneselskabet kan således ikke ikke svare på, om det overhovedet vil være realistisk at ændre køreledningsløsningen, hvis der kommer en smartere teknologisk løsning.

På spørgsmålet om, hvordan det danske klima spiller ind på batteridrevne tog, forklarer Patrik Magnusson uddybende:

"Det danske klima er relativt køligt, og batteriers levetid og ydeevne aftager generelt i koldt vejr. Hovedstadens Letbane er særlig ved, at gennemsnitshastigheden er ca. 30 km/t inkl. stop ved stationer, hvilket er næsten dobbelt så høj som de fleste andre letbanesystemer i Europa."

Den forkætrede løsning med facadeophængte køreledninger på Klampenborgvej mellem Kanalvej og Lyngby Hovedgade er der intet konkret at sige om lige nu. Det Grønne Område forsøgte ellers at få letbaneselskabet til at fortælle, hvor stor afstand, der vil være mellem køreledningerne på facaderne langs Klampenborgvej. Det fik avisen ikke noget ud af.

"Den endelige løsning er endnu ikke designet. Afstanden afhænger blandt andet af, om der for eksempel er vinduer, der skal tages hensyn til," svarer Patrik Magnusson.

I andre byer

I Frankrig, hvor klimaet er noget anderledes end det danske, har man valgt forskellige løsninger for at slippe for køreledninger.

"Jeg ved ikke, om der findes letbaner, som udelukkende er batteridrevne, men der kan være delstrækninger, hvor man vælger at køre på batterier for at undgå køreledningerne. Et eksempel er letbanen i Nice, Frankrig, hvor man har valgt at bruge batterier for at undgå køreledninger hen over torve og pladser. I Bordeaux bruger man i stedet strømførende skinner for at undgå køreledninger, så letbanetogene får strøm nedefra i stedet for overfra," forklarer trafikforsker ved Aalborg Universitet, Tanja Kidholm Osmann Madsen, til Det Grønne Område.

Hun medgiver, at det danske klima ikke er optimalt for de batteridrevne løsninger, vi kender til i dag:

"Kørestrømsledninger har været brugt i mange år, mens der bliver forsket i at gøre batterier mere effektive. Det er især relevant, fordi batterier er mindre effektive ved lave temperaturer, og det betyder, at der skal nogle store – og tunge – batterier til, hvis letbanen skal være batteridrevet. Man kender det sikkert også fra bilen, hvor vinterkulden kan være afgørende for bilens kapacitet. Det samme gælder for el-biler, som typisk har en kortere rækkevidde, når det er koldt, fordi det påvirker batteriets kapacitet," siger hun.

Publiceret 15 October 2019 11:45