Pressefoto

Pressefoto

DSB-leder bliver ny direktør for DTU Elektro

Preben Jørgensen bliver fra 1. december 2019 ny direktør for DTU Elektro. Han kommer senest fra en stilling som leder i DSB, hvor han har været ansvarlig for DSB’s andel af Signalprogrammet.

Preben Jørgensen er uddannet civilingeniør og har en ph.d. inden for elforsyning fra DTU Elektro. Derudover har han en HD i organisation og ledelse fra CBS.

Preben Jørgensen startede sit arbejdsliv som ingeniør i Elkraft og har siden bestredet en række lederstillinger inden for el- og energisektoren, bl.a. i HOFOR, Vattenfall, Elkraft og DEFU (Dansk Energi, Forskning og Udvikling).

Ved siden af sin karriere har Preben Jørgensen foretaget en lang række forskningsfaglige vurderinger af projekter og uddeling af midler inden for energi og miljø. Det er sket som medlem af udvalg i regi af bl.a. Det strategiske Forskningsråd og Innovationsfonden, inklusiv forskningsfaglige vurderinger for EUDP, GUDP og ForskEl.

Preben Jørgensen har haft flere tillidsposter på DTU, bl.a. har han været formand for styrekomiteen for PowerLabDK, medlem af DTU Energis advisory board, universitetets repræsentantskab og udpegningskomité.

Publiceret 13 October 2019 08:00