Nogle siger at Groove er verdens letteste dans, så alle kan være med.

Nogle siger at Groove er verdens letteste dans, så alle kan være med.

Dans Groove og støt brysterne på Lindegaarden på onsdag

Lokale virksomheder går sammen om at samle ind til Kræftens Bekæmpelse med stor dansefest på Lindegården

Af
Pernille Borenhoff

Der er lyserøde bobler og god musik, du kan skråle med på, når Kulturstedet Lindegaarden onsdag den 9. oktober kl. 19 åbner dørene til den store dansesal og tænder for jukeboksen. Initiativtagerne er de tre lokale danseentusiaster Pernille Bitsch, Dorthe Lykke og Mette Oscar Pedersen, der alle underviser i GROOVE i lokalområdet.

Denne onsdag går alle billetindtægter til bekæmpelse af brystkræft.

Lindegaarden donerer lokaler gratis, Lyngby Vinkælder i Magasin donerer lyserøde bobler, Marias Hudpleje donerer en lækker gave til en heldig deltager, og underviserne fra GetGrooved.dk underviser selvfølgelig gratis.

Billetterne koster 100 kr. og kan købes på Billetto https://billetto.dk/e/lyserod-onsdag-groove-til-fordel-for-kraeftens-bekaempelse-billetter-386561

Publiceret 07 October 2019 10:17