Kongerigets penge er tegnet af Karin Birgitte Lund

Jens Pedersen fra Nationalbanken og kunstner Karin Birgitte Lund taler om de danske penges design og produktion

Billedkunstneren Karin Birgitte Lund har tegnet motiverne på den seneste serie af danske pengesedler. Skitserne til sedlerne kan man se på Sophienholm i forbindelse med udstillingen Kapitler, der vises lige nu.

I forbindelse med udstillingen er Jens Pedersen fra Nationalbanken inviteret til at fortælle om fremstillingen af danske pengesedler. Fremstillingen af penge er en spændende proces, der stiller høje krav til sikkerhed, kvalitet og genkendelighed. Jens Pedersen fortæller bl.a. om de avancerede sikkerhedselementer i den nye seddelserie og giver et historisk tilbageblik på tidligere pengeseddelserier.

Herefter fortæller Karin Birgitte Lund om sit arbejde med at designe og tegne pengesedlerne. En ret speciel opgave, der krævede, at hun både skulle tage sikkerhedsmæssige og æstetiske hensyn. Hør mere om hvordan processen førte hen ind i det danske landskabs fortid og nutid.

Arrangementet finder sted torsdag den 10. oktober kl. 19-21 Sophienholm.

Billetter a 60 kr. bookes på sophienholm.dk

Entré til udstillingen Kapitler - en retrospektiv udstilling er inkluderet i billetprisen. /peb

Publiceret 06 October 2019 09:00