Boligerne i baggrunden ligger ud til Lundtoftevej ved indkørslen til Lyngby Stadion. Indkørslen skal laves større, og det betyder, at de fredede huse skal rives ned. Foto: Lars Schmidt

Boligerne i baggrunden ligger ud til Lundtoftevej ved indkørslen til Lyngby Stadion. Indkørslen skal laves større, og det betyder, at de fredede huse skal rives ned. Foto: Lars Schmidt

Naboerne til stadion føler sig ført bag lyset

To grundejerforeninger, én andelsboligforening og én boligforening har nedsat en arbejdsgruppe for at arbejde med et kommende stadionbyggeri. Men de føler sig dårligt behandlet af politikere og forvaltning, som de mener, har ført en skueproces.

Af
Lars Schmidt

IDRÆTSBYEN Borgmester Sofia Osmani og den kommunale forvaltning har ført naboerne til Lyngby Idrætsby bag lyset i processen med at gøre Lyngby Stadion klar til at blive solgt ved et udbud.

Det mener i hvert fald naboerne selv, og det har de meddelt hvert medlem af kommunalbestyrelsen i et brev, som de også har udleveret til Det Grønne Område.

I brevet, som er sendt rundt til politikerne op til sidste uges møde i byplanudvalget, taler en selvbestaltet arbejdsgruppe bestående af grundejerforeningerne Sorgenfrigård og Hyldehaverne sammen med andelsboligforeningen Grønnevang og Beboerforeningen Lundtoftevej 51-59 direkte om "en skueproces".

Brevet er skrevet som en reaktion på et sagsforløb, der foreløbigt kulminerede med en indstilling fra forvaltningen til politikerne i byplanudvalget.

Af denne indstilling fremgår det, at det stadionprojekt, som en kommende, ny ejer af Lyngby Stadion sætter i gang, kan indeholde op til 330 studieboliger og mulighed for koncerter på Lyngby Stadion. Netop fordi der er så mange studieboliger, er der ikke afsat plads til parkering af særlig mange biler, så parkering vil komme til at foregå rundt om i området.

De trafikale tilkørselsforhold til det nye stadion og de mange boliger vil desuden gribe voldsomt ind i trivslen for naboerne til stadion.

"Det projekt, vi nu ser fremlagt, er væsentligt større end det, vi har haft møder om," skriver de fire foreninger i brevet til kommunalbestyrelsen:

"Det projekt, der fremlægges, er helt uacceptabelt og er end ikke nævnt på vore møder med kommunen. Selv på vores seneste møde den 2. september 2019 nævner hverken Sofia (Osmani, red.) og Søren (Hansen, kommunaldirektør, red.) noget om de fremlagte planer."

Færre boliger

At byplanudvalget på sit møde onsdagi sidste uge så ikke helt fulgte indstillingen, imponerer ikke naboerne. Godt nok er muligheden for koncerter fjernet, lige som der kun skal opføres op til 275 studieboliger og ikke 330. Men det er slet ikke nok, siger talsmanden for arbejdsgruppen, næstformanden i grundejerforeningen Sorgenfrigård, Linda Heinrichson, til Det Grønne Område:

"Det, der er vedtaget, demonstrerer ikke, at der er blevet lyttet til borgerne. Det ligner rammen om det projekt, der blev talt om allerede i vinteren 2017-2018: 300 studieboliger på stadion. Alt i alt er projektet ikke ændret væsentligt – selv om der er givet enkelte indrømmelser til borgerne. Hele processen har været en skueproces, hvor et reelt samarbejde med os i en borgerrepræsenteret borgergruppe har været ikke-eksisterende," fastslår hun:

"Der er intet demokratisk i en proces, hvor kommunen ønsker vore input til byggeplaner og så arbejder på en løsning, der er helt anderledes end den, kommunen fremlægger. Uden på noget tidspunkt at orientere os eller samarbejde med os. Vi er glade for at blive imødekommet på enkelte punkter, men vi er slet ikke er i mål i forhold til at blive reelt hørt eller reelt samarbejdet med."

Har aldrig været reelt

Ditte Maria Søgaard, som er formand for Beboerforeningen Lundtoftevej 51-59 og er medlem af arbejdsgruppen, er enig:

"Det har aldrig være reelt fra deres side. Beslutningen om, hvor mange boliger der skal bygges, og at de skulle ligge i stadionkroppen, har aldrig været til diskussion. Sofia Osmani har af et par omgange, i forskellige sammenhænge, talt om, at hun ville arbejde for ca.150 boliger. Men det har aldrig været sagt i de mødesammenhænge, vi har haft - hverken med forvaltningen eller politikkerne," siger hun:

"For enden af denne her proces er vi en samlet arbejdsgruppe, som føler, at det er en total skueproces. Vi kunne have modtaget invitationer til samarbejdsmøder. Vi kunne have været præsenteret for materiale, hvor vi kunne genkende os selv. Vi kunne have være inviteret i 17.4-udvalg. Men det er vi ikke blevet."

Manipulation

Linda Heinrichson supplerer:

"Vi opfordrede os til at komme med input. De var til for vores skyld, sagde de. Set i bakspejlet var der tale om manipulation. Havde Sofia Osmani ment, at hun ville tage os alvorligt, ville vi kunne se os selv i projektet. Hendes udsagn har hele tiden været, at de ville gå meget langt for at give os borgerinddragelse," fortæller hun:

"Men til sidst lagde Sofia Osmani et referat ud, hvor der står, at borgerne - altså: os - er uenige, og at vi har trukket os fra processen. Det passer ikke. Til de samarbejdsmøder, vi blev inviteret til, var der kun forvaltningsfolk. Og de kunne ikke svare på vores spørgsmål. Vi kunne derfor godt se, at vi ikke kunne påvirke processen gennem en forvaltning, som ikke har mulighed for at beslutte noget. Vi kunne ikke påvirke processen gennem dem alene, men var nødt til at gå gennem politikerne. Det får Sofia Osmani til at sige, at vi har afbrudt samarbejdet."

Jeg gik chokeret derfra

Medlemmerne af arbejdsgruppen fortæller om et møde med forvaltningen og få politikere. Et møde, som endte med at blive en rigtig dårlig oplevelse.

"Jeg gik chokeret fra det første møde, vi var inviteret til på rådhuset Vi blev mødt med aggressivitet, foragt og nedladenhed. Med på mødet var forvaltningen samt Sofia Osmani, viceborgmester Simon Pihl Sørensen og kommunalbestyrelsesmedlemmerne John Tefke og Gitte Kjær-Westermann. Borgmesteren og viceborgmesteren var fra start meget konfrontatoriske. Jeg var chokeret over, at det føltes, som om vi skulle sættes på plads. Vi skulle holde kæft og lade være med at være besværlige. Det går jo ud over al ordentlighed," mener Ditte Maria Søgaard.

Linda Heinrichson:

”Vi blev småskældt ud, underkendt. Tonen var så belærende og ubehagelig. Det har jeg anholdt over for Sofia Osmani senere hen. Man forventer at blive mødt på en ligeværdig måde."

Ikke imod fodbold og studieboliger

Naboerne er ikke imod, at der spilles fodbold på Lyngby Stadion. Og de er ikke imod, at der skal bygges studieboliger, understreger et tredje medlem af arbejdsgruppen, Dorte Holm, fra Beboerforeningen Lundtoftevej 51-59:

"Vi er ikke imod fodbolden. Vi er ikke imod studieboligerne. De skal bare ligge rigtigt, så man ikke ødelægger borgernes trivsel – både naboernes og brugernes af Idrætsbyen," siger hun - og fortsætter med at forklare, hvad man har imod et kommende stadionprojekt:

"Man blander boliger ind i Idrætsbyen, hvilket er til skade for udviklingen af idrætten. Man afgiver areal, som man kunne bruge til idræt. Man laver en lav parkeringsnorm, så man risikerer en masse overfladeparkering udenfor matriklen. Ved Superligakampe er der biler overalt, op og ned ad villaveje, i Bondebyen. De holder alle steder. Det er ét stort kaos. 330 boliger vil bidrage til det kaos," mener Dorte Holm:

"Det er forkert at have boliger i et højrisikoområde. Det er bombehunde, kampklædte betjente, maskerede fans. De kommer allerede nu vandrende ad Fuglevadsvej med ødelagte biler og slagsmål til følge. Sker der noget inde på stadion, skal man have en flugtveje til de 330 boliger, der til den tid er på stadion," siger hun:

"Der er byfortætning i det mest byfortættede område i Lyngby. Der er en høj bebyggelsesprocent, og der bliver ikke mulighed for at udvikle idrætsbyen yderligere i fremtiden, hvis man sælger det hele til boliger nu."

Boligerne væk fra stadion

Står det til arbejdsgruppen, bliver der ikke studieboliger på Lyngby Stadion. Boligerne flyttes i stedet til det store beplantningsstykke på Gyrithe Lemkes Vej - på østsiden af Idrætsbyen.

Arbejdsgruppen, som består af artitekter, en jurist, en developer, en civilingeniør, forvaltningsfolk, forretningsfolk og akademikere, har udarbejdet et forslag, hvor boligerne netop flyttes til dette område.

"Man bør friholde stadionområdet til idrætsformål. Det er fint at sælge stadion, men placér boligerne i beplantningen ved Gyrithe Lemkes Vej. Der kan være bebyggelse, som hverken griber ind i fodboldbanerne eller noget som helst andet. Trafikken vil også blive afviklet bedre. Det vil være tættere på letbanen. Så den, der skal købe stadion, kunne bygge dér i stedet," siger Ditte Maria Søgaard:

"Vi lavede et forslag, hvor alle boligerne er placeret dér. På opfordring af Sofia Osmani lavede vi et kompromisforslag på 150 boliger. Det ville hun gerne arbejde videre med. Det arbejdede vores developere med. Men vi har ikke hørt noget som helst."

Som Kanalvejsbyggeriet

"Vi vil helst være fri for boliger eller have det minimeret så meget som muligt," siger Linda Heinrichson:

"Vi vil godt kunne levet med en øget erhvervsdel, hvis det er på bekostning af boligerne. Det har vi i virkeligheden ikke taget stilling til – der foreligger ikke forslag om det. Det er muligvis bedre end boliger, men det afhænger vel af typen af erhverv. Og det bedste ville stadig være at have idræt i idrætsbyen," siger hun:

"Man prøver at vække følelser og sympati for det, der forelægges, og kalder det for studieboliger. Hvem kan ikke synes godt om boliger til unge studerende? Men det er ikke det, vi får. Vi får bare mange små, boliger, der ikke kan forbeholdes for studerende.Se bare Kanalvejsbyggeriet. Der skulle være studieboliger, men nu er der ejerboliger."

Publiceret 25 September 2019 11:30