Ida, Silas og Mille fra 9.a arbejdede med en vision om en stor parkeringsplads på Nordtorvet og et stort, åbent Sydtorv. Foto: Lars Schmidt

Ida, Silas og Mille fra 9.a arbejdede med en vision om en stor parkeringsplads på Nordtorvet og et stort, åbent Sydtorv. Foto: Lars Schmidt

Elever fra Hummeltofteskolen giver deres bud på bymidten i Sorgenfri

Rundt regnet éthundrede skoleelever fra Hummeltofteskolen arbejdede i sidste uge den gamle bibliotekssal på torvet med deres visioner for Sorgenfri Torv og bymidte.

Af
Lars Schmidt

SORGENFRI Skal de gamle bygninger på Nordtorvet restaureres? Skal alle bygninger på Nord- og Sydtorvet rives ned, så der kan blive bygget helt nyt? Et kompromis måske? Eller skal der tænkes helt ud af boksen og laves et stort udendørsareal med udendørsservering?

Opgaverne var givet på forhånd, da én 8. klasse og tre 9. klasser fra Hummeltofteskolen i sidste uge mødtes i de tidligere bibliotekslokaler på Sorgenfri Torv.

Her skulle de på fem skoledage arbejde med at præsentere deres, ungdommens, bud på og visioner for en ny Sorgenfri Bymidte.

Resultaterne af den koncentrerede indsats kan ses på en udstilling på Lyngby Rådhus, hvor der vil være fernisering torsdag den 19. september kl. 14.30. Udstillingen kan ses frem til den 3. oktober.

Én 8. klasse og tre 9. klasser fra Hummeltofteskolen arbejdede koncentreret med deres visioner for Sorgenfri Torv og bymidte. Foto: Lars Schmidt

Én 8. klasse og tre 9. klasser fra Hummeltofteskolen arbejdede koncentreret med deres visioner for Sorgenfri Torv og bymidte. Foto: Lars Schmidt

"Forløbet indebærer forskellig oplysning om torvet og om processen, om historisk arkitektur. Vi har blandt andet været inde på Frank Lloyd Write, Bjarke Ingels og Yoko Ono og verdensudstillingen i Chicago 1893. Det er en meget spændende historie," fortæller projektets konsulent, Ida Exner, til Det Grønne Område:

"Derudover indebærer forløbet arkitektoniske arbejdsmetoder, cases og endelig design af elevernes egne visioner i form af arkitekturmodeller, som skal udstilles på Rådhuset. Det er fantastisk at benytte den gamle bibliotekssal. Den er utroligt passende til ethundrede arbejdende teenagere, og vi er virkelig 'on location', når vi arbejder her," siger hun.

Der blev arbejdet fokuseret med visionerne for bymidten i Sorgenfri. Foto: Lars Schmidt

Der blev arbejdet fokuseret med visionerne for bymidten i Sorgenfri. Foto: Lars Schmidt

Det er borgmester Sofia Osmani, som åbner udstillingen på torsdag.

Publiceret 20 September 2019 10:30