Et spareforslag lyder at spare på bostedsbeboeres ferie, hvilket Søren Borks (billedet) søn er omfattet af. Det bliver formentlig ikke besluttet, vurderer udvalgsformand Bodil Kornbek, som mener, at den nuværende proces skaber unødig bekymring. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Et spareforslag lyder at spare på bostedsbeboeres ferie, hvilket Søren Borks (billedet) søn er omfattet af. Det bliver formentlig ikke besluttet, vurderer udvalgsformand Bodil Kornbek, som mener, at den nuværende proces skaber unødig bekymring. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Budgetfforhandlinger i Lyngy-Taarbæk: Sparekataloget er den mindst ringe måde at gå til besparelser på

Hverken borgmester Osmani (K) eller fællestillidsmand mener, at kommunens spareproces kan gribes anderledes an. Den har dog varet for længe i år, mener borgmesteren

Af
Mikkel Brøgger Petersen

ØKONOMI For de pårørende til bostedsbeboerne var bekymringen stor, da en del af Lyngby-Taarbæk Kommunes sparekatalog indeholdt et forslag om en besparelse på 500.000 på beboernes ferieordning. Vedtog man det, lod en far til en beboer forstå, at så afskaffede man reelt muligheden for ferie.

Formand for social- og sundhedsudvalget, Bodil Kornbek (S), fastslog dog, at hun ikke kunne forestille sig, at der skulle være politisk opbakning til forslaget, og at Lyngby-Taarbæk Kommune burde overveje, om forslag, som ikke bliver relevante, overhovedet skal offentliggøres, da det skaber unødig bekymring.

Et nærliggende spørgsmål er derfor, om et forløb med besparelser kan gøres mere hensigtsmæssigt?

Det er svært at forestille sig, lyder det fra både borgmester Sofia Osmani (K) og fællestillidsmand for nogle af de kommunalt ansatte, som risikerer at blive berørt af besparelserne, Leif Luxhøj-Pedersen.

Alt er i farezonen

Borgmesteren påpeger, at det kan blive et demokratisk problem at gøre det anderledes.

"Det giver altid usikkerhed, når kommunen skal spare. Uanset om der er konkrete spareforslag – eller mere diffuse sparepuljer. For sandheden er jo, at alt er i farezonen. Den eneste måde at undgå usikkerhed ville være at forhandle alt på plads bag lukkede døre, men det ville på enhver tænkelig måde være et demokratisk problem," siger hun.

- Men hvad med en mellemvej, hvor man frasorterer de mest urealistiske forslag, inden de bliver sendt ud?

"Ingen af spareforslagene er direkte urealistiske, men nogle kan være mere politisk uspiselige end andre. Det uspiselige afhænger jo også af, hvad der ellers er på menuen, hvor meget der skal spares, og hvem man spørger. Derfor giver det mening at vise de valg, vi står over for, og drøfte alle forslag med borgerne. De relevante fagdvalg har så haft mulighed for at frasortere forslag, men så skal de komme med alternative bud, som helt sikkert også skaber utryghed. Min pointe er netop, at utrygheden ikke kan elimineres, når der skal spares så store beløb," siger hun og tilføjer:

"Både borgere og medarbejdere har krav på at kunne forholde sig til den økonomiske situation og de forslag, der er på bordet. Også selv om det betyder, at vi nogle gange kommer til at drøfte forslag, der aldrig bliver realiseret. De mange input fra borgere og medarbejdere er jo netop med til at kvalificere beslutningsgrundlagt," siger Sofia Osmani.

Fællestillidsmand Leif Luxhøj-Pedersen fortæller, at Taarbæk Skole er bedste eksempel på et forslag, som ifølge ham er foreslået flest gange, uden at det er blevet en realitet.

"Men jeg ved ikke, om man kan gøre det på en anden måde, for der kommer altid flere forslag, end der skal bruges. Fra politisk side har man et ønske om at have noget at vælge imellem. Der er hverken overskud eller fedt til kun at komme med realistiske forslag. Desværre kan man sige," siger Leif Luxhøj-Pedersen, som gerne så, at man ikke skulle igennem samme proces hvert år.

"Man bruger ufattelig lang tid på det, fordi det kører hvert år. Måske kunne man beslutte et budget for flere år, så man ikke skal igennem det hvert år. Det har været min drøm, men det bliver aldrig til noget. Så vi starter forfra hvert år, ligesom alle andre kommuner," siger han.

At gøre kort proces

Når medarbejdere skal gå i uvished om fremtiden, er det vigtigt, at forløbet overstås så hurtigt som muligt, lyder det fra tillidsmanden.

"Det handler om at gøre det kort. Og det, vi har gjort, er nok det bedste, man kan gøre i en situation, hvor man skal levere et dårligt budskab," siger han og fortæller, at der blandt de kommunalt ansatte især er bekymringer, når der skal spares på områder, hvor lønnen er det eneste, man kan spare på.

"Det sætter en utrolig uro i gang. Det kan for eksempel være områder som ældreområdet, børneområdet, skoleområdet og administrationen," siger han.

Og netop administrationen skal spare ni mio. kr., oplyser han.

"Vi har prøvet at lave processen så kort som muligt, men man kan ikke undgå, at folk går rundt og tænker over det, for man kan ikke spare ni mio. kr., uden at der skal siges farvel til nogen," siger han.

For længe i luften

Kommunen har dog været udfordret på varigheden af forløbet i år, siger Sofia Osmani. "Den store udfordring er, at tidsplanen er blevet forsinket. Forslagene hænger dermed for længe i luften. Oprindeligt skulle beslutningerne være truffet før sommerferien, og så ville usikkerhederne have været begravet allerede på det tidspunkt. Normalt er kommunernes økonomi for det kommende år forhandlet på plads i juni. Regeringen valgte imidlertid at udskyde forhandlingerne om kommunernes økonomi," siger hun.

"Vi havde håbet, at resultatet af aftalen lå lige efter sommerferien, men nu bliver det først i september. Vi ved derfor fortsat ikke, hvor meget vi reelt er nødsaget til spare. Samtidig er det uhensigtsmæssigt at lade de mange spørgsmål og forslag stå åbne en hel måned eller to endnu. Jeg håber derfor, at vi trods store usikkerheder om kommunernes økonomi, kan træffe nogle lidt mere konkrete beslutninger," siger hun.

Publiceret 28 August 2019 11:30