"Vi kan ikke spare uden at få forringet service"

Cepos rammer forbi, når man konkluderer, at Lyngby-Taarbæk Kommune har rig mulighed for at spare på udgifterne uden at forringe servicen, siger borgmester Osmani (K), der påpeger, at borgerne får meget for deres skattekroner

Af
Mikkel Brøgger Petersen

ØKONOMI Sparer Lyngby-Taarbæk Kommune på de kommunale udgifter, som der ifølge den borgerlig-liberale tænketank Cepos er masser af muligheder for, forringer det de kommunale services som for eksempel folkeskolen, daginstitutionerne, ældre- og handicapområdet.

Sådan lyder hovedbudskabet fra borgmester Sofia Osmani (K), som går i rette med den analyse af Lyngby-Taarbæk Kommunes økonomi, som tænketankens forskningschef, Henrik Christoffersen, stod bag i et interview med Det Grønne Område.

"Samlet set viser tallene, at vi kan spare. Men vi kan ikke spare, uden at det påvirker serviceniveauet. Der er dermed ikke tale om et stort uforløst effektiviseringspotentiale. Der er derimod tale om benhårde prioriteringer," siger borgmesteren og fortsætter:

"Selvfølgelig kan vi bruge færre penge. Hvis vi vil acceptere en ringere service. Vi kan for eksempel tilbyde færre ældre hjemmehjælp, indføre rengøring hver tredje uge eller bad hver 14. dag. Vi kan hæve klassekvotienten, reducere antallet af pædagoger eller bruge færre penge på de handicappede. Cepos har på den led ret i, at vi kan spare ganske mange penge - hvis vi sigter efter laveste fællesnævner. Men det handler altså ikke om effektivitet, men derimod om at sænke serviceniveauet. Og jeg hører sjældent borgerne efterspørge et lavere."

Får mere for pengene

I de kommende budgetforhandlinger skal kommunalbestyrelsen finde 66 mio. kr. i besparelser. Ifølge Cepos er der rig mulighed for at finde de penge. For hvis Lyngby-Taarbæk Kommune blev drevet ligeså effektivt som Vejle Kommune, der ifølge Cepos topper listen over landets mest udgiftseffektive kommune, kunne en typisk funktionærfamilie have omkring 16.000 kroner mere om året efter skat.

Sofia Osmani mener dog ikke, at der er belæg for, at Vejle Kommune skulle være drevet mere effektivt end Lyngby-Taarbæk Kommune. Hun henviser til de kommunale nøgletal for forholdet mellem betalt skat og modtaget service.

Ligger man under gennemsnittet på 100, betaler man en lav skat i forhold til den service, man modtager. Ligger man over gennemsnittet, betaler man en høj skat for servicen.

Lyngby-Taarbæk Kommune ligger på 91, mens Vejle Kommune ligger på 103, oplyser borgmesteren.

"Hvis Vejle Kommune er særlig effektiv, må det forventes, at de i Vejle får meget service for deres skat. Sådan er det ikke. Lyngby-Taarbæk Kommune er til gengæld én af de kommuner i landet, hvor borgerne får mest service for den skat, de betaler," siger Sofia Osmani.

Bedre folkeskole

Sofia Osmani medgiver, at udgiftsbehovet på nogle områder er faldet, som Cepos-forskningschef Henrik Christoffersen konkluderede. Men sammenligner man sig igen med Vejle Kommune, ligger Lyngby-Taarbæks demografiske udgiftsbehov på 103,1. Vejle på 102,1.

"Vejle har så et højere socioøkonomisk udgiftsbehov, og derfor modtager de hvert år udligning fra blandt andet vores kommune," siger borgmesteren og øjner hér en mulighed for flere penge i lommen på den typiske funktionærfamilie:

"Tænk, hvor meget en funktionærfamilie i Lyngby-Taarbæk kunne spare, hvis udligningen var bare lidt lavere."

Kigger man på skoleområdet, klarer Lyngby-Taarbæk Kommune sig også bedre end Vejle.

"Ser man på udgiften per elev i folkeskolen, ligger Lyngby-Taarbæk en anelse under Vejle. Men vores resultater er alligevel markant bedre. Flere unge tager en ungdomsuddannelse, og karaktergennemsnittet efter 9. klasse er en hel karakter højere. Der er naturligvis forskel på elevsammensætningen i de to kommuner, så vi skal klare os bedre. Men selv med det in mente er der dog ikke noget i tallene der indikerer, at Vejle driver deres skoler mere effektivt end os," siger hun. På ældre- og handicapområdet er udgifterne større i Lyngby-Taarbæk end i Vejle, men:

"Det er dog ikke udtryk for lav effektivitet, men for højere serviceniveau. Vi har ganske enkelt flere ældre, der får hjælp. Og så hører det med til historien, at Lyngby-Taarbæk har markant flere af de ældste borgere. I Lyngby-Taarbæk er 5,6 procent af borgerne således over 80 år – i Vejle er det kun 4,4 procent," siger hun.

Vender hver femøre

Udgifterne er også større, når det kommer til administration. Men her er det igen værd at kradse lidt i overfladen, mener borgmesteren.

"Omkostningerne til administration opgøres nemlig ikke ens i kommunerne. En del af forskellen skyldes dermed konteringspraksis. Læg dertil at eventuelle huslejeomkostninger tælles med. I Lyngby-Taarbæk sidder en stor del af medarbejderne i lejede lokaler i Lyngby Storcenter. En dyr løsning, som vi gennem renoveringen af rådhuset arbejder på at få ændret. Målet er, at flere medarbejdere skal være på færre kvadratmeter i rådhuset, som vi selv ejer. I Vejle har man ikke en tilsvarende huslejeudgift. Tælles der på antal ansatte - og dermed uden huslejen spiller ind - har Lyngby-Taarbæk 14,5 administrative ansatte og ledere per 1.000 borgere – i Vejle er tallet 16,4. Noget tyder altså på, at vores administration alligevel er relativt effektiv," siger hun.

"Der er dermed en række faktorer, der betyder, at tallene ikke er så simple som de giver udtryk for. Det ved vi, fordi vi har fået det undersøgt. Vi har netop gravet i tallene for at afdække et eventuelt potentiale. Men når husleje og konteringspraksis skrælles væk, er forskellene små. Alligevel har vi lagt op til, at en meget stor del af de kommende besparelser skal tages på netop administrationen. Vi må dog forvente, at besparelsen også her får konsekvenser for serviceniveauet," siger hun.

Sofia Osmani havde gerne set, at Lyngby-Taarbæk Kommune havde et stort potentiale at forløse, når det kom til at spare penge uden at påvirke serviceniveauet. Det er bare ikke tilfældet, siger hun.

"Hvis der fandtes et quick fix, hvor vi i Lyngby-Taarbæk kunne spare store summer uden at påvirke servicen negativt, så tog vi det gerne. Der er ingen – hverken i administrationen eller blandt politikerne - der ønsker at bruge borgernes penge ødselt eller uden omtanke. Tværtimod – vi vender og drejer hver en femøre," siger hun.

Publiceret 27 August 2019 11:00