Til venstre en broget fluesnapper-hunnen med bytte. Til højre barnefaderen på sjældent visit. Foto: Torkild Kristensen

Til venstre en broget fluesnapper-hunnen med bytte. Til højre barnefaderen på sjældent visit. Foto: Torkild Kristensen

Natur: Alenemor i et gammelt egetræ

Dyrehaven har siden maj haft besøg af brogede fluesnappere, som havde travlt med at indrette sig til det nye kuld ungers ankomst

Af
Torkild Kristensen

I slutningen af maj havde to små, kønne og livlige fugle travlt med at indrette rede i et hul i en gammel eg i Dyrehaven.

Den enes fjerdragt var elegant i sort-hvidt og med to markante, hvide pletter i panden. Den andens farver var brunlige, og den manglede pandepletterne. Begges størrelse var i længden 12-14 cm.

Det var en han og en hun af broget fluesnapper, som samme måned var ankommet fra vinterkvarteret i Vestafrika. Reden inde i hullet blev bygget som en skål af visne blade og græs, og foret med finere materialer som dyrehår og mos. Det meste arbejde blev gjort af hunnen.

Et par dage senere forsvandt hannen og viste sig ikke mere. Hunnen havde i mellemtiden lagt æg – normalt 4-6 stk. – og gav sig til at ruge inde i redehullet, hvilket betød, at hun det næste par uger også sjældent lod sig se.

Travl alenemor

En dag i midten af juni skete en stor ændring. Hunnen begyndte af flyve ind og ud af redehullet med få minutters mellemrum. Ja, i den følgende tid skulle intervallerne sommetider nærmere tælles i sekunder. Med sig ind havde hun mange forskellige slags insekter, edderkopper og larver i sit næb, på turen ud sommetider nogle hvide klumper. Ungerne var udklækket og skulle mades, og reden holdes ren for deres høm-hømmer.

Det næste par uger var den lille dame i konstant aktivitet fra morgen til aften. Hun svirrede utrætteligt rundt, sommetider på grene højt oppe i trækronerne, sommetider helt nede i græsset, eller gjorde udfald i luften, så et hurtigt besøg i redehullet og hurtigt ud igen.

Ind imellem måtte hun også skynde sig til redetræet for at genne nysgerrige spætteunger og musvitter bort, når de klatrede rundt og stak deres næb ind i hullet. Man måtte beundre den energi, hun lagde for dagen.

Klar til Vestafrika

På en kold og blæsende dag i begyndelsen af juli fløj fire små, dunede unger af reden og landede for et par stykkers vedkommende i det høje græs under redetræet. Dagen efter hørtes ungernes tiggelyde fra en tæt bevoksning i nærheden, hvor deres mor havde ført dem hen for at få lidt læ for vinden og god adgang til føde.

De skal jo være parate til den lange tur til Vestafrika i løbet af sensommeren.

Hvor var ungernes far henne under alt dette?

Han kom ganske vist på et kort visit ved redehullet, nogle dage før ungerne fløj af reden, og sad og viftede med en larve i næbbet, måske for at lokke ungerne ud, men det var åbenbart for tidligt. Så fløj han bort, medbringende larven. Ellers viste han sig ikke, så hunnen var hele tiden eneforsørger.

Forklaringen er, at broget fluesnapper-hannen er tilbøjelig til at leve som bigamist. Efter ankomsten til redeterritoriet finder den sig en mage. Når denne har lagt æg, flytter hannen til et andet territorium, som kan ligge på fra et par hundrede meters op til 2-3 kilometers afstand, hvor han etablerer sig med en mage nr. 2, for derpå at vende tilbage til den første, som kan regne med at få hjælp af hannen til ungernes forsørgelse, mens mage nr. 2 – som det jo utvivlsomt drejer sig om her – må klare det udmattende arbejde helt alene.

Publiceret 11 August 2019 11:00