Lyngby-Taarbæk Kommune er allerede i gang med at finde besparelser på det specialiserde voksenområde. Om det er nok, og om området undgår yderligere besparelser, vides ikke. Foto: Adobe Stock

Lyngby-Taarbæk Kommune er allerede i gang med at finde besparelser på det specialiserde voksenområde. Om det er nok, og om området undgår yderligere besparelser, vides ikke. Foto: Adobe Stock nullplus - stock.adobe.com

Effektiviseringer skal tøjle løbske udgifter til voksne med handicap

Genforhandling af hjælp, hyppigere opfølgning og flere egne botilbud skal nedbringe omkostningerne på det specialiserede område. En bedre rehabiliterende og forebyggende indsats vil spare kommunen penge, lyder det fra Handicaprådet

Af
Mikkel Brøgger Petersen

ØKONOMI I bestræbelserne på at lukke hullet i kommunekassen på 66 mio. kr. - de penge, kommunalbestyrelsen skal finde efter sommer til budgetforhandlingerne - har borgmester Sofia Osmani (K) allerede peget på det specialiserede voksenområde som et sted, hvor man skal løse "de samme opgaver billigere".

Omkostningerne til voksne borgere med for eksempel handicap, diagnoser og/eller særlige behov har de seneste år været stigende, og tendensen ser ud til at fortsætte i fremtiden. Det fastslår en analyse lavet af BDO sidste år.

Udgifterne lå i 2014 på ca. 218 mio. kr., og i 2019 var det beløb steget til 266 mio. kr., ifølge et notat fra forvaltningen. Det er 26 mio. kr. mere, end man regnede med. Halvdelen af det beløb skyldes et permanent løft af området, mens sidste halvdel skal findes ved effektiviseringer.

"Da vi har flere borgere indenfor målgruppen og flere komplekse sager, må vi konstatere, at budgettet er for lavt på området. Vi er foreløbigt enige om, at budgettet skal hæves med 13 mio. kr. i 2020 og frem. Vi vil løbende se, om det er nok," siger formand for social- og sundhedsudvalget, Bodil Kornbek (S).

"Det stigende behov for en mere kvalificeret indsat på det specialiserede voksenområde vil i de kommende år omfatte flere ressourcer. Derfor er det nødvendigt med de foreslåede budgettilpasninger, der giver et permanet løft på området," siger formand for Handicaprådet, Ion Meyer.

Egne botilbud

De 26 mio. kr., der skal findes, betyder udover det permanente løft af området, at der skal spares 13 mio. kr. Lyngby-Taarbæk Kommune håber blandt andet at finde pengene ved at genforhandle aftalerne om hjælp til borgerne, hyppigere opfølgning på, hvilken slags hjælp borgerne modtager, og fokus på anvendelse af botilbud, som størstedelen af udgifterne går til.

"Jeg har tiltro til, at de tiltag, der foreslås, er den rette vej at gå. Alle 900 borgersager gennemgås i øjeblikket og 1. august starter vores forhandlingskonsulent, der skal hjælpe med at forhandle taksterne på botilbuddene. Så vi er på vej. Men hverken forvaltning eller politikere kan garantere, at man med forslagene når de 13 mio. kr.," siger Bodil Kornbek, som fortæller, at social- og sundhedsudvalget også har set nærmere på kommunens botilbud.

"Der skal laves et opgangsfællesskab i Rævehøjparken for borgere med handicap. Vi indretter fem lejligheder til borgere, der skal bo der midlertidig, inden de skal videre i egen bolig eller på et varigt botilbud. Vi ønsker at se på at lave flere af den type tilbud i vores egen kommune. Det vil blandt andet betyde, at borgerne kan blive i kommunen i kendte omgivelser og tæt på det netværk, de har. Samtidig er det vores forventning, at vi kan spare nogle penge ved selv at etablere botilbud, da vi ikke længere skal betale kommuner for at løfte vores opgave.

Handicaprådet vil dog være opmærksomme på, om besparelserne forringer borgernes livskvalitet, fastslår formand Ion Meyer.

"Besparelser, hvor man kun vil give kompenserende hjælp i stedet for hjælp med et rehabiliterende eller socialpædagogisk fokus, bør kun indføres, hvis det hverken forringer de berørte borgeres livskvalitet, deres mulighed for at være selvhjulpne eller deres udvikling af færdigheder til at være selvhjulpe," siger han.

Forebyg og rehabilitér

Bodil Kornbek vurderer dog, at den nuværende indsats for at nedbringe omkostningerne ikke går ud over servicen.

"Kvaliteten af den service der ydes, er den samme. Den store udfordring er, om vi kan fastholde vores serviceniveau," siger hun og påpeger samtidig, at man ikke kan udelukke, at området bliver ramt af besparelser, når der skal findes 66 mio. kr. i budgetforhandlingerne.

"Ingen kan udelukke noget. Men inden vi ser på besparelser, arbejder vi med struktur og organisering, forslag til egne tilbud og bedre sammenhæng i tilbuddene, så vores ressourcer bruges bedst muligt," siger hun.

Ion Meyer mener, at den mest hensigtsmæssige måde at finde besparelser er ved at forebygge og rehabilitere.

"De bedste forslag til, hvor der kan spares, er ved en stadig bedre forebyggende og rehabiliterende indsats. Jeg tror stadig, at der er et potentiale i at skaffe flere borgere med handicap i job, blandt andet udfra erfaringer fra andre kommuner, og ved at støtte borger til at være så selvhjulpne som muligt. På disse områder skal der arbejdes med et længere og mere fagligt perspektiv, end der har været indtil nu," siger han.

Publiceret 18 July 2019 10:30