Kasper Jørgensen er klar til at tørne ud for Lyngby Boldklub.

Kasper Jørgensen er klar til at tørne ud for Lyngby Boldklub.

Lyngby Boldklub skriver kontrakt med tidligere Brøndby-spiller

Kasper Jørgensen har indgået en 3-årig aftale med Lyngby

Af
Mikael Østergaard

fodbold I dagene op til Superliga-kampen mod AaB offentliggjorde Lyngby Boldklub, at man har skrevet en 3-årig kontrakt med den 19-årige forsvarsspiller Kasper Jørgensen, der har fået sin fodboldopdragelse i FC Nordsjælland og senest har spillet i Brøndby IF.

"Kasper har vist sig rigtig godt frem her i opstarten, og han har vist noget af det, som vi gerne vil se, nemlig ærgerrighed og energi. Det passer samtidig ind i vores strategi, at vi får en ung spiller, der kan hjælpe os her og nu, men som også har potentiale på den længere bane," siger sportschef Birger Jørgensen om Kasper Jørgensen, der har spillet på både U18- og U19-landsholdet.

Mod AaB sad Kasper Jørgensen på udskiftningsbænken, og der blev han.

Publiceret 16 July 2019 00:00