Renovering af rådhuset og letbanens opførelse falder sammen

RENOVERING Planerne for renovering af Lyngby Rådhus er blevet ændret, fordi det falder sammen med arbejdet af letbanen.

Et flertal i kommunalbestyrelsen uden Venstre har derfor godkendt en revideret tidsplan, og økonomiudvalget skal nu endelig godkende projektet i slutningen af året.

I august i år skal projektforslaget og den opdaterede økonomi for rådhusprojektet godkendes. Og ved udgangen af 2019 skal det besluttes, hvor medarbejderne genhuses, mens rådhuset renoveres. Det ligger endnu ikke fast, hvornår præcis renoveringen starter - og hvornår den slutter.

Venstre er som eneste parti imod rådhusrenoveringen, fordi man mener, at projektet er for dyrt.

Publiceret 04 July 2019 10:30