Lyngby-Taarbæk Kommune er fortsat langt fra et acceptabelt niveau for normeringerne, vurderer forsker. Det førte i foråret til demonstration foran Lyngby Rådhus. Foto: Lars Schmidt

Lyngby-Taarbæk Kommune er fortsat langt fra et acceptabelt niveau for normeringerne, vurderer forsker. Det førte i foråret til demonstration foran Lyngby Rådhus. Foto: Lars Schmidt

Lyngby-Taarbæks daginstitutioner mangler 98 ansatte, hvis ambitionen er ordentlig kvalitet

Det kræver 40 mio. kr. årligt for at nå et tilfredsstillende normeringsniveau i daginstitutionerne i Lyngby-Taarbæk Kommune, ifølge beregninger. At lade være har store konsekvenser, vurderer forsker

Af
Mikkel Brøgger Petersen

NORMERINGER 98 fuldtidsansatte. Så meget mangler Lyngby-Taarbæk Kommune for at nå de minimumsnormeringer for daginstitutioner, som man har vedtaget i Norge. Det viser en undersøgelse foretaget af den uafhængige analyseenhed Bureau 2000 for Enhedslisten.

I Norge bliver det fra 1. august et lovkrav, at daginstitutioner skal have mindst én voksen til tre børn i vuggestuerne og én voksen til seks børn i børnehaverne. Pædagogers og klubfolks fagforening, BUPL, anbefaler de samme minimumsnormeringer i Danmark, der ligeledes er den internationale anbefaling for normeringer.

Børnepsykolog og forsker i daginstitutioner hos Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Grethe Kragh-Müller, vurderer, at Bureau 2000' undersøgelse er en af dem, der kan belyse de faktiske normeringer i Danmark.

"Undersøgelsen er på ingen måde tendentiøs, blot fordi Enhedslisten har bedt om at få den lavet," siger hun til Det Grønne Område.

De 98 fuldtidsansatte svarer til en øgning af bemandingen på 19,9 procent. Det vil koste Lyngby-Taarbæk Kommune 40 mio. kr. årligt, ifølge Bureau 2000.

Sammenligner man Lyngby-Taarbæk Kommune med resten af landet, ser det dog ikke skidt ud, siger Grethe Kragh-Müller. En anden undersøgelse fra Bureau 2000, som hun henviser til, viser, at landsgennemsnittet er én voksen per seks børn i vuggestue og én voksen per 11,6 børn i børnehave. Her står det betragteligt bedre til i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Men kommunens nuværende niveau er alligevel ikke godt nok, hvis dagligdagen skal have en ordentlig pædagogisk kvalitet for børnene, vurderer Grethe Kragh-Müller:

"Det er ikke tilfredsstillende."

Foreholdt denne vurdering svarer formand for børne- og ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R):

"Hvis normeringerne i vores kommune er "ikke tilfredsstillende", vil dette gøre sig gældende for de fleste kommuner i Danmark, i og med at Lyngby-Taarbæk ligger over landsgennemsnittet, og over de kommuner, vi normalt sammenligner os med. Som Radikal vil jeg helst bare love bedre normeringer, for det ønsker jeg også. Men det kan ingen politikere i denne kommune love lige nu, uanset hvor gerne vi vil. Nu får vi se, hvad der åbnes op for landspolitisk," siger hun.

Taler forbi hinanden

Debatten om normeringer har kørt på landsplan efter kritiske dokumentarer fra DR og TV2. Også lokalt har er normeringer blevet diskuteret. I april var der demonstration foran Lyngby Rådhus i et forsøg på at råbe politikerne op, ligesom debatten har kørt i Det Grønne Områdes spalter.

Lokalt har en udfordring været, at parterne lægger vægt på forskellige tal. Det blev illustreret under spørgetimen ved det seneste kommunalbestyrelsesmøde, hvor Helle Binzer, som var initiativtager til demonstrationen foran rådhuset, havde sendt en mail med tal fra BUPL.

Men som formand for børne- og ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R), påpegede, så benytter Lyngby-Taarbæk Kommune sig af Danmarks Statistiks tal.

Normeringerne svinger, alt efter hvilke tal man anvender. For at undgå forvirring er det væsentligt at dykke lidt ned i tallene, og hvordan man kommer frem til dem.

Både BUPL og Lyngby-Taarbæk Kommune benytter tal fra Danmarks Statistik. Men BUPL medregner ikke ledere. Det gør Lyngby-Taarbæk Kommune (og Danmarks Statistik).

"Man bør regne ledere med i den udstrækning, at de er tilstede. Indgår de i arbejdet med børnene, skal de regnes med. Har de mange andre opgaver, regnes de ikke med," siger Grethe Kragh-Müller og påpeger, at Lyngby-Taarbæk Kommune har små institutioner, og at det som regel betyder, at lederne har mere tid til børnene.

Udtryk for økonomi

Alligevel vurderer hun ikke, at tallene er præcise til at vise de faktiske normeringer.

"Tallene fra Danmarks Statistik bygger på kommunens udgifter på området. Det betyder, at tallene fx både medregner en pædagog på orlov samt vikaren, som i stedet for træder til. Hvis man medregner personale, som ikke er der, får man ikke den faktiske virkelighed i institutionerne," siger hun.

Kontorchef for Danmarks Statistik, Henrik Bang, tager i et læserbrev i Information til genmæle efter kritik af Danmarks Statistiks metode efter en kritisk DR-dokumentar om normeringer.

"Normeringen, som vi også kalder gennemsnitsbetragtningen, er et meget relevant udtryk for ressourcetildelingen til børnepasningsområdet."

Han mener dog ikke, at Danmarks Statistiks tal kan stå alene, hvis man skal have et mere fyldestgørende indtryk af normeringerne.

"Normeringsstatistikken kan ikke forklare, hvordan dagligdagen ser ud i en konkret institution på en given dag. Her er der behov for andres blik på hverdagen som supplement," skriver han.

Tættere på virkeligheden

Vil man tættere på virkeligheden i dagligdagen, kommer man det, hvis man bruger Bureau 2000' tal for normeringer, vurderer Grethe Kragh-Müller.

Partner i Bureau 2000, Susanne Pade, fortæller, hvordan man er kommet frem til sine tal.

"Vi har udelukkende set på de faktiske timetal for pædagoger, ansatte og ledere, så man undgår, at personer tæller med to gange," siger hun.

I tallene indgår kun det faste personale, der har med børnene at gøre. Man medregner ikke vikarer, studerende, støttepædagoger mv. Norge opgør minimumsnormeringerne på samme måde, oplyser Susanne Pade.

Kun to af landets kommuner - Ærø og Langeland - lever op til de norske minimumsnormeringer, viser undersøgelsen.

"Jeg ved ikke, hvor realistisk det er, at alle danske institutioner skal løftes til de norske institutioners niveau," siger formand Gitte Kjær-Westermann og påpeger, at kun to af landets kommuner opfylder kravene til Norges minimumsnormeringer.

"En af de udfordringer, vi ville løbe ind i i hele landet, er mangel på arbejdskraft, og dermed rekruttering af kvalificerede medarbejdere, som er nok så vigtigt for børnenes trivsel. Jeg vil egentlig hellere tale om indhold og kvalitet frem for tal-decimaler," siger udvalgsformand Gitte Kjær-Westermann, som påpeger udfordringer som Folketingets krav om loft på kommunernes services og udligningsordningen.

Normering er vigtigst

Normeringer er dog mere end tal. For tallene er vitale for kvaliteten, siger Grethe Kragh-Müller.

"Der er flere forhold, der spiller en rolle for pædagogisk kvalitet, fx gruppestørrelse og pædagogernes uddannelse. Men normeringen er det vigtigste, når det kommer til børns udvikling. Og Norges minimumsnormeringer er jo netop et minimum for en ordentlig kvalitet. Forskningen viser, at børnene får bedre udviklingsmuligheder, og jo bedre normeringerne er, jo mere omsorgsfulde er pædagogerne. Børnene får mere kontakt med de voksne, bliver mindre irettesat, bliver skældt mindre ud, og konflikter løses på en bedre måde," siger hun.

Og det har store menneskelige og økonomiske omkostninger, hvis normeringerne ikke er tilfredsstillende.

"Man kan være sikker på, at kvaliteten i daginstitutionen påvirker børns dagligdag - og i særlig grad udsatte børn kan få svært ved at klare sig i skolen. Børnene får dårligere betingelser for at trives, udvikle sig og lære noget. Det går særligt ud over udsatte børn. Og det bliver dyrt for samfundet, når man skal kompensere for dét, som børnene ikke fik i den tidlige opvækst," siger Grethe Kragh-Müller.

Publiceret 19 June 2019 10:30