Nils Jacob Rey Henningsen med sin første bog 'Frede går amok'. Foto: Maria Andersen

Nils Jacob Rey Henningsen med sin første bog 'Frede går amok'. Foto: Maria Andersen

IT-nørd udgiver ungdomsroman

Der skulle en stress-nedtur til for at Brede-borger Nils Jacob Rey Henningsen opdagede glæden ved at skrive. Nu har han udgivet sin første bog - ungdomsromanen 'Frede går amok'

Af
Af Maria Lykke Andersen

Det er hørt før, at mennesker skifter livsbane, når de har gennemlevet kriser. 45-årige Nils Jacob Rey Henningsen er en af dem. Bortset fra at han af og til stadig tjener til dagen og vejen som IT-specialist, er det nu forfatterskabet, der fylder hans liv. Fornyligt fik han udgivet sin første roman på et lille forlag i Århus ved navn Siesta Hjemme i lejligheden i Brede beretter han om vejen til sin debut. Nils' stue med hvide vægge, lysegråt gulvtæppe og ikke-eksisterende pyntegenstande bærer præg af at være beboet af en ungkarl. Et par tunge mørkegrønne gardiner indhyller det tilstødende værelse i et huleværdigt mørke. Derinde ved computeren under et par fyldte væghylder udtænker den nyslåede forfatter sine plot.

Tid til hobbyer

I 1999 efter mange år med kontraktansættelser i IT-branchen gik Nils Jacob Rey Henningsen ned med stress. Nedturen blev en øjnåbner. "Boblen sprak, og jeg opdagede, at verden ikke var firkantet som en computerskærm," fortæller interviewets hovedperson, der er halvt spansk. Hans knaldsorte hår er gråsprængt, og figuren rund. Da Nils fik kæmpet sig op af dyndet, bestod hans første beskæftigelse i at hjælpe sin bror med at udgive en skive med elektronisk musik. Efterhånden invaderede kreativiteten og fantasien hans vågne timer. Rollespil blev en ny fritidsinteresse, han slugte tonsvis af film og fik genoptaget sin hobby - at læse bøger - tunge, tykke bøger. "Jeg startede med alle klassikerne," siger han og peger på bogreolen, hvor Bibelen, Tolstojs værker, Henry Miller-, Jules Verne- og nyere bøger i murstensformat står i spænd mellem hinanden. Ejeren har læst dem alle. "Senere gik jeg i gang med populærbøger som Harry Potter, og heri fandt jeg et udtryk og et sprog, som virkelig talte til mig. Da fik jeg lyst til selv at skrive."

Har fundet egen stil

På trods af at begge hans forældre er fagbogsforfattere, havde Nils aldrig forfattet længere tekster før. Første forsøg blev en blanding mellem et filmmanuskript og en science-fiction roman med et manuskript på 400 sider. "Jeg startede i skyerne og var total urealistisk i synet på min egen formåen. Men så startede jeg på en skrivehøjskole." Her fik forfatterspiren masser af feedback fra de andre elever. Fremtidsromanen blev droppet, ikke mindst efter et afslag fra forlaget Tellerup, og romanen 'Frede går amok' tog form på papiret. "Det var fantastisk pludselig at befinde sig i et miljø blandt andre med samme store interesse for at skrive, så efter Ask Højskole har jeg deltaget på en masse andre skrivekurser, og gør det stadig en uge om året." Undervejs gennem Nils' læringsproces fik han skabt en netværk af gode læsere, der kunne give ham ærlig kritik på det næste romanforsøg. Deres indsats gav så meget bonus, at 'Frede gik amok' fik et ja fra Siesta. Dog efter afslag fra flere af de store som Gyldendal, Borgen, Carlsen, Tellerup etc. Jeg skulle skrive historien igennem to gange, før forlaget ville udgive den, men det var ikke en trættende proces, for jeg blev selv mere og mere tilfreds med den. Jeg er da stolt, for jeg har formået at skrive en bog, der morer mig selv," siger Nils og trækker på smilebåndet. At han iøvrigt selv har måtte til lommerne for at dække en del af udgifterne til udgivelsen, ødelægger ikke gå-på-modet. Nils mener nu at have fundet sit eget udtryk, sin egen stil. Hans tekster er handlingsmættede, indeholder masser af dialog og kun få beskrivelser. Debutforfatteren har desuden mange budskaber, der presser sig på for at komme ud. "Jeg skriver godt på tabuiserede emner såsom racisme og sindslidelser. Bogen om Frede er satire og handler kun en lille smule om svigt, men mit næste skriveprojekt er i gysergenren, og her er temaet anoreksi. Gennem historien forsøger jeg i højere grad at udbrede kendskabet til sygdommen, som hidtil har været temmelig ensidigt dækket. At være anorektisk er nærmest blevet et skældsord i dag." Indtil videre er de første 210 sider af gyseren skrevet. Han håber på udgivelse allerede til næste år. "Selvom jeg er kommet mere ned på jorden nu, kan jeg stadig have en tendens til at overestimere mine tekster." Forfatteren griner genert. Alt i alt føler Nils Henningsen, at han har fundet sin rette hylde. "Det er klart, at skriveriet skal kombineres med lidt arbejde, for at jeg kan leve, men de småjobs, jeg tager, er ikke så krævende. Derfor har jeg masser af overskud til at skrive, når jeg kommer hjem om aftenen og i weekenderne."

Forfatteren om debut-bogen:

"Jeg har elsket at skrive på denne historie, fordi jeg morer mig over den måde personerne snakker på. At deres navne - Frede, Benny, Ronni, Kenneth, Olfert og Magda er så stereotype er også morsomt, synes jeg. Der findes jo ingen unge med de navne i dag." Hvorfor lige en ungdomsroman? "For at placere historien væk fra min egen virkelighed. Folk skal ikke læse mig og mine venner ind i handlingen. Desuden har unge et større netværk fremfor voksne, eksempelvis blandt andre skoleelever, og på den måde var det lettere for mig at brede historien ud. " Hvorfor er kriminalitet en del af plottet? "Når man går på internettet, er man i virkeligheden meget sårbar, især unge. Frede kommer til at begå noget kriminelt uden at vide det. Moralen er, at man skal se sig godt for. Historien er ikke sket i virkeligheden, så vidt jeg ved, men problemet kan i princippet sagtens opstå. Dog i en mere kompliceret udgave. Et forbrydersyndikat hyrer ti computernørder til en opgave. Ingen af drengene har kendskab til hinanden, og dermed er det nemt for bagmændene at lave et lyssky system. Hvis det går galt, har de ti syndebukke at gemme sig bag."

Publiceret 11 February 2009 18:00