Debat: En fri debat er politikernes livline til borgerne

Mogens FriisLangs Hegnet 39, Kgs. Lyngby

DEBAT Det er godt for demokratiet, og vigtigt, at der er lokalaviser, det er politikernes livline til borgerne når der er debat, hvis de ønsker det? Altså politikerne.

Mediebilledet og den demokratiske proces er under forandring, fx er flow-tv, avisabonnementer under pres og for stærkt nedafgående, noget læses dog gratis på nette, og under 3% af befolkningen er medlem af et politisk parti. Derfor træffes de politiske afgørelser i et mindre og mindre rum ift. befolkningen, det bliver man nødt til at erkende. Tv-debatter foregår indforstået imellem politiker-vennerne, og ikke med borgerne, kun som tilskuer, lyttende som velafrettede hunde pænt på sin plads, som i et politisk cirkus-show når Tramboline og Ali optræder på slap line med et godt grin.

På positivsiden er der mulighed for at stille borgerforslag, og der er mange andre muligheder for at påvirke den politiske proces. Danmark har en åben demokratisk struktur, man kan komme i kontakt med hinanden, samfundet og politikerne, hvis man ønsker det.

En af vore lokale politikere har udtalt at han gerne vil have dialog - og at han går efter bolden og ikke manden, problemet er at man sjældent kan møde ham og at der ikke er nogen dialog.

Hvis jeg skulle stille et lokal borgerforslag skulle det være, at lokalpolitikerne, såfremt de havde tid og lyst, en gang imellem drak en flad kop kaffe med borgerne i Lindegården, uden nogen dagsorden, udover, at lære borgerne nærmere at kende. Jeg tror det ville være godt for os alle og demokratiet.

Som barn deltog jeg af og til i sognerådsmøderne på slagbænken i Mosegården i Kirke Værløse, og drak sodavand. Det var nærmest som i en dansk lystspil film, varmt, dejligt og temmelig morsomt. Senere som ung mødte jeg en ”kultusminister”, der ved en selskabelig lejlighed fortalte mig, at han følte det var uopsætteligt nødvendigt, at give et svar efter en vigtig opringning en sen lørdag aften. Derfor cyklede han straks ind til ministeriet og skrev et brev på skrivemaskinen, med en dampende pibe i munden, til rette vedkommende, for derefter at slikke Dronningen i nakken (frimærket) og komme det i en rød postkasse. Som han sagde, trængte han til en lidt større whisky end sædvanligt bagefter.

Med disse oplevelser og andre tilsvarende, opgav jeg enhver ambition om at gøre den kunst efter i politik.

Jeg må indrømme, at jeg siden 2009 ikke længere deltager i hverken FT eller KV, fordi det er svært at få øje på, hvordan borgerne har nogen reel indflydelse på udviklingen, som er under hurtig forandring. Politikere svarer sjældent på direkte henvendelser, og det samme gælder for ministre, henvendelser bliver ikke længere journalført iht. loven, trods den juridiske journaliseringspligt, men forsvinder på mystisk vis.

Kommer der endelig et svar efter måneder, er det ikke forfattet af ministeren selv, men evt. en praktikant og med et ligegyldigt standardsvar. Der er et hav af nævn og klageinstanser, men mærkelig nok for borgerne, er det meget sjældent de får ret, og når afgørelser træffes på et forkert grundlag, omstødes de ikke af den grund. Hvad er egentlig så formålet med dem? – ja, jeg spørger da bare. Det er vel en måde hvorpå man gør grin med borgerne.

Milliarder forsvinder i Skat og bankerne hvidvasker lystigt, samtidigt skal der spares her og der – jeg forstår inderligt godt, at det er nødvendigt.

Dronningen sagde i sin nytårstale 2019, at vi danskere skal tale og lytte mere sammen, jeg tror det bliver nødvendigt, at det bliver gentaget igen ved årsskiftet til 2020 – og måske hvert år fremover.

Må den fri debat og samtalen også gerne fortsætte i Det Grønne Område fremover, tak.

Publiceret 12 November 2019 08:00