Modelfoto: AdopeStock

Modelfoto: AdopeStock akira_photo - stock.adobe.com

Debat: En pædagog med grådkvalte øjne skal være alene med 15 vuggestuebørn

Linda Kiemer Unna-Lindhard,Kornagervej 9, Kgs. Lyngby

DEBAT Jeg har tre drenge og har haft alle tre i samme vuggestue her i Lyngby. Den første startede for 9 år siden, den anden for 7 år siden og den yngste for 1,5 år siden. Det er er fantastisk vuggestue, fordi pædagogerne elsker deres arbejde, altid har de været tilstede i deres omsorg, der har altid været gode afleveringer og hentninger, af mine drenge. Her er der tid om morgenen til, at tale om natten der er gået og dagen mine drenge har været igennem, når jeg henter. Der er smil, latter og læssevis af kram og kys til dagens børn.

Mange af pædagogerne er de samme fra, da min ældste dreng startede og det er en fantastisk tryghed at aflevere mit barn om morgenen, for jeg ved at de her ’fremmede’ mennesker, der skal være sammen med min søn hele dagen, mens jeg må tage på arbejde, de passer godt på ham. Han får lov til at lege i trygge rammer, han får skiftet sin ble, når han fortæller at han har lavet i den, han bliver trøstet når han bliver ked af det, han bliver puttet og hygget om når han skal sove, der er tid til at sidde hos en voksen, når han vågner efter luren og lige så stille ’få øjne’. Han får spontane kram og kys. Alt det får han, fordi pædagogerne kan passe deres arbejde og fordi der er hænder nok.

Men jeg kan mærke og se, hvordan personalet og børnene mærket af nedskæringer og besparelser, drømme senariet bekrevet ovenfor, lider gevaldigt under kommunens skyklapper.

I fredags da jeg afleverer min søn kl.8, mødes jeg af en pædagog med grådkvalte øjne, hun skal være alene med 15 vuggestuebørn til kl.12 og derefter er det usikkert hvad personaleplanen er. Men hun er professionel og gør sit bedste for at overbevise mig om at hun klarer det, mens hun smiler, krammer en bunke masse børn der alle vil sidde på skødet af hende. Jeg spørger ind til om ledelsen er i gang fuld sving med at finde vikarer og det er de. På grund af, de fattige normeringer, skal der ikke mange sygemeldinger til for, at vælte læsset. En personale stab der i forvejen kæmper alt hvad de kan for, at vores børn får en tryg, kærlig og sjov dag uden, hverken sin mor og far.

Jeg tager den fredag på arbejde, men ikke uden en murende uro i maven, så efter en time beslutter jeg at tage fri fra arbejdet og tage ned i vuggestuen. Jeg kan simpelthen ikke i mit hjerte have, at hverken børn eller pædagoger skal bydes dette.

Da jeg sætter mig på gulvet i vuggestuen, ved siden af en pædagog, strømmer der børn over til mig. Og i løbet af ingen tid har jeg fem børn siddende på skødet. Av det gjorde ondt i hjertet, børnene så snittet til voksen opmærksomhed. Det er ikke lykkedes ledelsen, at få vikarer ind før formiddag, så der er ’lånt’ to fra nogle andre stuer. (som så mangler hænder der) Det viser sig, at de to ’ekstra’ pædagoger, har fri om to timer og så er situationen uændret. Håbløst!!

Vi taler sammen og jeg kan godt mærke at de ikke er meget for at tale om, hvor presset de er. De er simpelthen så loyale over for deres kollegaer, så de hellere vil arbejde over, end vide at deres kollegaer og børnene står alene. Og de arbejder over, for hvad er alternativet!

Det her er aldrig sket, da mine ældste drenge gik i selv samme vuggestue. Det er himmelråbende vandvid, at forlange, at pædagogerne skal arbejde under de vilkår og det er endnu mere himmelråbende, at politikkerne ikke vil de små, de mindste borgere, vores børn, det kun absolutte allerbedste i institutionerne.

Publiceret 11 November 2019 15:00