Sigurd Agersnap. Foto: Lars Schmidt

Sigurd Agersnap. Foto: Lars Schmidt

Debat: Er Lyngby-Taarbæk en velhavende kommune?

Sigurd Agersnap, gruppeformand (SF)

DEBAT Ole Mathiesen spørger her i avisen den 29. oktober, hvorfor jeg og flere andre betegner Lyngby-Taarbæk som en af landets mest velhavende kommuner. Det er et relevant spørgsmål, som kræver et nuanceret svar. I bund og grund drejer spørgsmålet sig om, hvad man forstår med kommunen. Dækker kommunen over alle borgerne, der bor i kommunen, eller dækker det mere snævert over kommunekassen og kommunalbestyrelsens råderum.

Kigger man på alle os borgere, så har vi der bor i Lyngby-Taarbæk kommune faktisk landets fjerde højeste indkomst kun overgået af Gentofte, Rudersdal og Hørsholm. Det må kvalificere til at være en af landets rigeste kommuner. Kigger man derimod alene på kommunekassens størrelse, så er der flere måder, det kan opgøres på. Lyngby-Taarbæk er den kommune, der har den 8. største kassebeholdning med hele 12.230 kr. i banken pr. borger, og vi er samtidig kommunen med den fjerde mindste gæld med kun lidt over 2000 kr. pr. borger. Det må kvalificere til at være en af landets rigeste og mest likvide kommuner.

Kigger man derimod på, om der er driftsbalance i kommunen, altså om kommunen opkræver ligeså mange penge i skatter, som der bruges på servicen, så mangler vi i den grad balance i Lyngby-Taarbæk. I 2018 brugte kommunen 1.250 kr. mere pr. borger end man opkrævede i skat. Det kan kun lade sig gøre, fordi kommunen over en årrække har solgt en del grunde, som har givet et overskud i kassen. På sigt er det dog et problem for kommunens økonomi, og her er vi den kommune med fjerde dårligst balance på budgettet. Den manglende driftsbalance kvalificerer altså ikke til at kalde os en af landets rigeste kommuner.

Svaret på, om Lyngby-Taarbæk er en landets mest velhavende kommuner, afhænger altså af, hvad man forstår ved kommunen, samt hvilke tal man kigger på. Når jeg i den seneste formandsserie her i avisen svarer, at vi som en af landets mest velhavende kommuner har et særligt ansvar for at nedbringe vores klimaaftryk og CO2 udledning, så handler det især om, hvor velhavende vi er som borgere. Desto rigere man er, desto større aftryk sætter man på klimaet, og med landets fjerde rigeste borgere mener jeg, at vi har et særligt ansvar.

Snakker man derimod om, hvad kommunen forstået som administrationen og kommunalbestyrelsen kan gøre, så er svaret mere mudret. Her og nu har vi penge i kassen, tilmed mange penge, men vi kan ikke bruge dem på grund af budgetloven og regeringens stramme styring af kommunernes økonomi. Derfor samler pengene støv, og kan ikke bruges til at forbedre velfærden her og nu. Dertil er der ikke balance på budgettet, så hvis ikke kommunen også i fremtiden sælger grunde, så vil vi ikke længe være en af landets rigeste kommuner. Derfor mener vi i SF, at vi er nødt til at hæve skatten for at sikre penge til velfærden også i fremtiden.

Publiceret 06 November 2019 08:00