Arkivfoto

Arkivfoto

Debat: Balancen mellem at fastholde og udvikle er svær, og derfor er Lyngby Stadion det bedste sted at udvikle

Simon Pihl Sørensen, viceborgmester (S)

DEBAT Lyngby-Taarbæk skal være en god kommune at leve, bo, arbejde og studere i. Vi skal være det hele. Den grønne kommune. Handelsbyen. Universitetsbyen. Byen, hvor idræt og folkelige foreningsaktiviteter og kultur trives.

Det skal vi, fordi det giver en bæredygtig by. En grøn by man gider at leve i, og som samtidig erhvervsmæssigt hiver penge hjem til kommunen.

Vi kan nok blive enige om, at vi også engang imellem skal rage op over det almindelige, det ordinære.

Det har vi haft tradition for på fx skoleområdet, når det drejer sig om kultur og på idrætsområdet. Men hånden på hjertet må man nok sige, at tiden, hvor kommunen ragede op som fx et kulturelt fyrtårn, ligger år tilbage. Heldigvis har DTU og uddannelsesinstitutioner og handelslivet stået som nationale spydspidser.

Det er på tide, vi igen får ambitioner.

Det har vi de seneste år fået med Vidensbyen og de stærke virksomheder, der er med til at tiltrække medarbejdere, viden og skattekroner til kommunen. Vi har fået liv i byen med et mere varieret byliv. Alt det er sket uden vi har kastet os over vores natur.

Det er også i det lys, debatten om Lyngby Stadion skal ses. Jeg synes, vi som universitetsby dels har en national forpligtelse til at sikre unge mennesker bolig, dels er det med til at skabe den bæredygtige by. Byen, der ikke kun er en soveby. Byen, hvor handel og liv trives til gavn for os alle.

Vi har også brug for et stærkt idrætsliv. Også her må man nok sige, at en tur til en hvilken som helst provinsby i Jylland, får vores anlæg og rammer til at blegne. Det er ærgerligt, for vi har masser af aktive og masser af frivillige, der har gjort Lyngby-Taarbæk til en god idrætsby gennem generationer.

Det er naturligt, at den udvikling foregår dér, hvor den er tiltænkt: Nemlig i og omkring Lyngby Stadion – det er også naturligt, at der tages hensyn til omgivelserne. Derfor er man endt på et kompromis, der - hvis vi gør det rigtigt - kan sikre en langt bedre lokalplan for naboerne end den, der ligger i dag, ungdomsboliger og mulighed for at udbygge et stadion, Med andre ord: Liv og glæde. Vil der komme meget mere trafik? Nej. Vil der komme meget mere larm? Nej. Vil er være trafik og larm en gang i mellem? Ja, det vil der. Og det har vi vidst i en menneskealder. Området er et fællesskabsområde. Og hvis det stod til mig, byggede vi selv idrætsanlæg, der gav de rammer for det liv, der også er mere end arbejde. Det er der ikke flertal for.

Derfor må vi gå nye veje, og vi skal gøre det hvor vi finder en balance. Derfor et udbud af stadion, der sikrer bebyggelse i et begrænset område – i modsætning til lokalplanen i dag. Og i øvrigt langt mindre byggeri. Samtidig får vi skabt rammer om fodbold og anden idræt, som kan sikre, at vi også i årene fremover har en stolthed vi kan glæde os over. Den stolthed som handler om klubber, der hver evige eneste dag, knokler for både bredde og elite. For vores børn og unge.

Er det en svær balance – at holde fast i det grønne og udvikle? Ja, altid. Ikke mindst fordi vi ikke længere er en verden som dengang Guld Harald og Lille Per spillede på Lyngby Stadion. Men vi tager opgaven alvorligt. Kunsten består i ikke at stå stille og udvikle sig klogt. Det er klogt at give rum til de unge. Det er klogt at give liv til byen. Det er også klogt at holde fast i ikke at krabbe os ind på nye områder – og derfor er stadion det bedste sted at udvikle på. Vi skal ikke være en soveby. Vi skal heller ikke være en storby. Vi skal bare være Lyngby – byen der følger med.

Publiceret 23 October 2019 15:00