"Drop-in dåb startede for nogle år siden på Vesterbro og har siden bredt sig som en steppebrand," siger Jørgen Demant. Foto: Pernille Borenhoff

Drop-In Dåb på fredag: Kom forbi Lyngby Kirke og bliv døbt med det samme

Samtlige kirke i kommunen bakker op om Drop-In dåben, der finder sted i Lyngby Kirke den 25. oktober

Pernille Borenhoff

Tallene taler deres tydelige sprog. Mange voksne vil gerne døbes. Men en del af disse ønsker ikke, at det er noget, der skal gøre for meget ud af i form af stor fest eller anden opmærksomhed.

Og det er her tilbuddet om Drop-In dåb kommer ind i billedet.

"I Gentofte blev 45 døbt ved Drop-In dåb. Og i Københavns Domkirke blev 56 døbt. Og de har endda haft Drop-In dåb flere gange," siger sognepræst Jørgen Demant fra Lyngby Kirke.

Nu har kirkerne i Lyngby-Taarbæk kommune også ønsket også at give tilbuddet og åbner Lyngby Kirke den 25. oktober for alle, der ønsker at blive døbt. Her vil være præster og organister fra alle kirkerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Samt menighedsrådsmedlemmer, der kan vidne, hvis man ikke selv har nogen med.

"Mange er ikke blevet døbt som børn. Af mange forskellige årsager. Og de har måske i mange år tænkt, at de godt kunne tænke sig at blive døbt og blive en del af menigheden. Nogle af dem, der søger Drop-In dåb kommer måske fra andre sogne, fordi de ikke ønsker, at der er nogen, der kender dem. Andre endnu ønsker at bliver døbt på denne måde, fordi de ikke har lyst til at skabe opmærksomhed på deres dåb ved gudstjenesten om søndagen. Der er mange årsager til, at man ønsker at bliver døbt ved Drop-In dåb," siger," siger Jørgen Demant, der har store forventninger til dagen og har fået mange positive tilbagemeldinger fra andre sogne.

"Inden man døbes får, man en samtale med en præst. Af kortere eller længere varighed. Alt efter hvad den enkelte ønsker. Herefter bliver man døbt, og ritualet er det samme som ved en traditionel barnedåb," siger Jørgen Demant.

Kirken byder efterfølgende på et glas vin, og der vil være en gave til den nydøbte.

Publiceret 21 October 2019 08:00