Den verdensomspændende medicinalvirksomhed BMS's danske afdeling ligger i Virum. For nylig overrakte firmaet en check på 180.170 kroner til SMILfonden, hvis direktør Sisse Fiskere bor i Virum.

Den verdensomspændende medicinalvirksomhed BMS's danske afdeling ligger i Virum. For nylig overrakte firmaet en check på 180.170 kroner til SMILfonden, hvis direktør Sisse Fiskere bor i Virum.

180.000 kroner til SMILfonden fra BMS

Medarbejdere fra Virum-firma cyklede mange penge hjem til den lokale SMILfonden.

Pernille Borenhoff

Fire medarbejdere fra medicinalvirksomheden Britstol-Myers Squibb (BMS) er netop hjemvendt til virksomheden i Virum fra Girona i Spanien. De fire kollegaer deltog i fundraising-projektet Country to Country for Cancer, hvor de på tre dage cyklede fra Nice i Frankrig til Girona i Spanien til fordel for SMILfonden, hvor Virum-borger Sisse Fisker er direktør.

For nylig modtog foreningen ved et morgenarrangement hos BMS en check på 180.170 kroner.

”Donationer som denne fra medarbejderne hos BMS i Virum er med til at sikre, at vi kan skabe meningsfulde og mindeværdige oplevelser for børn med alvorlige sygdomme og deres forældre. De 180.000 kroner kan for os finansiere en halv sommercamp for 100 mennesker – og det er altså en stor hjælp for børn med kroniske og alvorlige sygdomme og deres forældre. Det sikrer, at de kan blive forkælet og få et pusterum i en hverdag, der er alt andet en normal,” siger Sisse Fisker, direktør i SMILfonden.

Bristol-Myers Squibb arbejder med at udvikle og levere medicin til alvorlige sygdomme – herunder kræft. SMILfonden hjælper børn med alvorlige og kroniske sygdomme på tværs af diagnoser og støtter deres familier gennem svære tider.

FAKTA

  • SMILfonden, som holder til i Lyngby, giver syge børn og deres familier pauser fra sygdom og nye fællesskaber.
  • TV-vært Sisse Fisker startede SMILfonden i 2014 efter selv at have været indlagt med sine to drenge, da de som små blev opereret for lyskebrok på Børnekirurgisk Klinik på Rigshospitalet.

Publiceret 19 October 2019 11:45