"Der må stikke noget under. Jeg forstår ikke, hvordan hun styrer skibet med så sikker hånd," siger Claus Meyer, der 22. oktober har inviterer Sofia Osmani til Samtalekøkken i Meyers Deli. Foto: Pernille Borenhoff

Claus Meyer taler med Sofia Osmani: Hvordan styrer man en kommune, syr tøj, er frivillg og mor på samme tid?

Claus Meyer undrer sig over, hvordan borgmesteren både evner at styre kommunen, sy tøj, tegne, være mor og frivillig på Frilandsmuseet. Han håber med Samtalekøkkenet at komme et spadestik dybere ind bag personen Sofia Osmani

Pernille Borenhoff

"Jeg har været i Lyngby i seks år og været imponeret over den sikre kurs, Sofia Osmani kører. Jeg undrer mig over, hvordan hun styrer skibet med meget sikker hånd og undgår skandaler. I fritiden syr hun vikingekjoler, laver keramik i kælderen og tegner, samtidig med at hun har mand og to børn. Der må stikke noget under," siger Claus Meyer.

For at komme tættere på borgmesteren har han inviteret hende til Samtalekøkken i Meyers Deli den 22. oktober kl. 18.30.

Claus Meyer har altid været glad for den gode samtale og glæden ved at blive klogere på andre mennesker. Og da han samtidig er en passioneret madelsker, startede han i 2010 konceptet Samtalekøkken, hvor forskellige kulturpersonligheder stillede op til en offentlige samtale med med ham.

Det kom der nogle rigtig fine øjeblikke ud af, så nu har han valgt at genoptage ideen her i Lyngby, for han synes selv, at han er god til at få folk til at åbne sig op og få noget nyt at vide. Måske fordi han heller ikke selv er bange for at give noget af sig selv.

"Mit liv er fuld af drama. Det virker som om, alt for Sophie går op i en højere enhed. Som om hun er i super godt kontrol. Det er jeg virkelig imponeret over, men jeg vil se, om jeg kan grave noget frem," siger han.

For at får borgmesteren til at åbne sig og måske vise sider af sig selv, som Claus Meyer i hvert fald ikke kender, har han en gave med til hende.

"Det er helt udenfor hendes egen arena. Det er noget hun kan lide, men også noget, som kan gøre hende utryg," siger han.

Indisk på menueen

Menuen er indisk.

"Det er en hyldest til hendes indiske rødder. Jeg har på det seneste selv rejst en del i Indien og har taget to af mine indiske yndlingsretter med.," siger Claus Meyer.

Dels er der street food klassikeren chaat, som er en form for lun salat med "genial blanding" af to dressinger. Og dels daal, som normalt spises om tilbehør til ris.

"Jeg holder meget mere af det som suppe. Anders min kok har lavet en suppeudgave," siger Claus Meyer.

Som hovedret serveres butterchicken, en "genial ret" samt en vegetarisk ret med aubergine,. Desserten er en chai is med dadelsirup og granatæbler.

Endelig offentliggøres en pizza, der er skabt specielt til Sofia Osmani. Og som kan købes frem til slutningen af november, hvor Claus Meyer har sportschef og tidligere landsholds og Lyngby-spiller Claus Jensen i den varme stol. Og hvor en ny pizza bliver skabt i Claus Jensens navn.

Billetter til Samtalekøkken den 22. oktober kl. 18.30 koster 295 kroner og købes på www.madbillet.dk.

Publiceret 18 October 2019 11:45