Organist Peter Navarro-Alonso er solist i Francis Poulencs Orgelkoncert fra 1938. Foto: Pernille Borenhoff

Organist Peter Navarro-Alonso er solist i Francis Poulencs Orgelkoncert fra 1938. Foto: Pernille Borenhoff

Mozart, Brahms og Poulenc på programmet i Sorgenfri Kirke

Arco giver 6. oktober koncert i Sorgenfri Kirke

Kammerorkestret ARCO er tilbage i Sorgenfri kirke søndag 6. oktober kl 16 med en alsidigt sammensat koncert. Koncerten indledes med Carl Reineckes Strygerserenade fra 1898. Dernæst er Sorgenfri kirkes organist, Peter Navarro-Alonso, solist i Francis Poulencs Orgelkoncert fra 1938. Koncerten afsluttes med Wolfgang Amadeus Mozarts 39. symfoni fra 1788.

Carl Reinecke synes i dag uretfærdigt at være gledet ud i historiens mørke. Han er danskfødt i Altona i 1824 og var i 1840’rne hofpianist for Christian VIII, hvor H C Andersen blev en stor beundrer. Senere var han dirigent for Leipzigs Gewandhausorchester gennem 35 år, hvor han bland andet uropførte Brahms’ Requiem. Han nåede at komponere over 300 værker.

Francis Poulenc havde et ry som ’den uartige dreng’ i musiklivet i Paris’ glade 1920’ere. Senere gennemgik han en religiøs vækkelse og skrev bland andet denne orgelkoncert, der er blevet stående i orgellitteraturen som den eneste af sin art siden Bachs og Handels dage.

Wolfgang Amadeus Mozarts 39. symfoni er en af de tre ikoniske symfonier, Mozart skrev i sommeren 1788. Disse symfonier er af eftertiden betegnet som Mozarts symfoniske testamente.

Programbilletter a 100 kr købes ved indgangen.

Publiceret 05 October 2019 08:00