DEBAT: Hærværk eller chikane - måske er det tid til forsoning

Susan Hart,Mortonsvej 19, Kgs. Lyngby

DEBAT Åbent brev til borgmester Sofia Osmani.

Alt afhængig af, hvis side man er på, kan ord defineres forskelligt, hvilket alt for ofte ses i situationer med uenighed og strid. Når sådan en situation opstår, kalder det mest af alt på forsoning.

Jeg flyttede ind i lejligheden på Søterasserne i januar i år, helt intetanende om, at der over lejlighedskomplekset hviler en 33 år gammel forbandelse. Jeg syntes, at jeg havde jeg fundet en perle, med en fantastisk ro og udsigt over både træer og vand. Jeg er selvfølgelig trist over, at Thomas Møller synes, at jeg har købt en ’øjebæ’ til overpris. Er byggeriet virkelig så slemt?

På en af mine gåture i mit nye område så jeg, at der var plantet træer midt imellem de selvvoksende træer ved bredden, hvilket jeg blev forundret over, uden jeg helt kunne forstå hensigten.

Jeg vil derfor sige Thomas Møller tak for at have gjort mig klogere.

Jeg var simpelthen uvidende om den lange historie om nabostridigheden mellem Søterasserne på den ene side og Lyngby Kommune og Naturfredningsforeningen på den anden side. En strid der åbenbart er så stor, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke svarer på mit åbne brev, og det hos Thomas Møller vækker en stor og tilsyneladende gammel frustration, når jeg giver udtryk for interessemodsætninger og et retorisk problem.

Jeg har altid beundret Naturfredningsforeningens arbejde, da jeg meget seriøst synes, at det er fantastisk vigtigt, at nogen passer på vores natur og værner om bevaringsværdige træer, og jeg har da også lige doneret plantning af 100 træer i forbindelse med Danmarksindsamlingen.

Men det er jo slet ikke det, der er tale om her! Det handler vel mest om en forhandling om, hvor mange træer, og hvor tæt bevokset der skal være, i et område med en stor befolkningstæthed, så der er en balance mellem beboelse og natur. Dette er vel banalt set et alt for velkendt nabostridighedsproblem. Selvfølgelig må Søterasserne ikke skæmme, men er det virkelig så stor en ’øjebæ’ at det helt skal skjules og pakkes ind i en mur af træer?

I Thomas Møllers indlæg fornemmer jeg, at denne tvist stammer helt tilbage fra bygherrens tid - altså en 33 år gammel strid.

Bygherren, som helt uberettiget fældede træer for helt egoistisk at få en uovertruffen udsigt, flyttede efter sigende aldrig ind i beboelsen og lever vist nok heller ikke mere.

Jeg er helt enig i, at det, han begik, var en respektløs overtrædelse, som han forhåbentlig modtog sin straf for!

Men er det ikke på tide at lægge stridsvåbene og se om det er muligt at finde en tilfredsstillende løsning, så vi kan undgå, at nogen finder det nødvendigt at gribe til gemen selvtægt.

Mine mange års livserfaring har vist, at optrapning af interessemodsætninger i sidste ende avler (nabo)krig og også selvtægt. Jeg synes, at vi alle fortjener bedre! Så jeg håber, at repræsentanter fra Naturfredningsforeningens bestyrelse vil mødes til en mulig forsoningsdrøftelse og at Lyngby-Taarbæk Kommune kunne vil vise blot lidt interesse, for at få denne gamle gordiske knude løst op til glæde for de fleste.

Publiceret 23 September 2019 11:30