"Mangel på næringsstoffer har været et grundlæggende vilkår i naturen historisk set. Det betyder at nøjsomme planter har klaret sig godt og at der på en given kvadratmeter jord har været en stor mængde af forskellige arter af planter, der ikke skyggede for hinanden."

Debat: Giv naturen en hånd, og få rigtig meget igen

David Topp, Tjørnevej 30, Lyngby

DEBAT De fleste har hørt om begrebet biodiversitet (mangfoldighed) og at biodiversiteten er under pres simpelthen fordi der mangler plads til naturen. For at skabe bedre levesteder for bl.a. bier, sommerfugle og fugle kan vi starte med at kigge på vores egen have. Jeg tror på at det nytter noget, hvis flere står sammen om, at der skabes nogle mere sammenhængende arealer med natur. Det kan desuden virke som inspiration for andre, at man kan gøre tingene på en anderledes måde, end man gør i en traditionel have. På sigt kan det give en forståelse for, at vores intensivt dyrkede land trænger til en hjælpende hånd. Med andre ord: det kan give en fælles forståelse af at retningen skal ændres, hvis vi ønsker at bevare vores natur og de store oplevelser den kan give os.

En have der summer af liv er en mere spændende og givende have at gå på opdagelse i, i modsætning til en have der kun indeholder græs, som i bund og grund kan sidestilles med en grøn ørken.

Æstetik er selvfølgelig svært at diskutere, og ingen tvivl om at man heldigvis kan udforme sin have som man nu helst vil. Personligt synes jeg, at ”Vild med vilje-haven” tilfører haven meget mere karakter. Kunsten er i virkeligheden at læne sig tilbage men dog alligevel være bevist om, hvad der skal gøres og dermed tage nogle beviste valg.

For at forstå den vilde have vil jeg skitsere nogle få grundlæggende principper.

Mangel på næringsstoffer har været et grundlæggende vilkår i naturen historisk set. Det betyder at nøjsomme planter har klaret sig godt og at der på en given kvadratmeter jord har været en stor mængde af forskellige arter af planter, der ikke skyggede for hinanden. I dag er det anderledes: vi kan gøde eller der er måske kørt næringsrigt muldjord ind på plænen. Det betyder at konkurrence arterne, domineret af få græsarter, brændenælder, tidsler mm., vil overskygge andre planter og dermed udkonkurrere dem. Det gælder altså om, hvis man ønsker blomster, urter og øget biodiversitet, at man fjerner næringsstofferne. Dvs. fjerner græsset når det er slået og måske lægger det under frugttræer som gødning eller mere ultimativt får det øverste lag jord fjernet, hvor næringsstofferne er bundet.

For at opsummere mit budskab og da pladsen er trang kommer her en konkrete guide til, hvordan man kan gribe det an.

1) Først og fremmest, læn dig tilbage, nyd haven (og et køligt glas hvidvin). Nyd den summen af liv du oplever, måske et gærdesmuttepar og musvitter der fanger insekter og i det hele taget alle de forskellige indtryk, der er er i en have, hvor der er noget til alle sanser. Lad være med at stresse over mos i plænen. Mos er også en del af biodiversiteten.

2) Slå græsset højst 3-4 gange årligt. Helst med le. Fjern græsset. Sidste gang plænen skal slås i oktober må den godt blive slået temmelig kort. Som et ekstra gode hører du ikke naboens larmende plæneklipper så ofte - eller måske slet ikke.

3) Plant hjemhørende arter som insekterne elsker. I særdeleshed er det godt med krydderurtebede med f.eks. oregano og timian. Lavendel er ligeledes godt. Brombær har blomster til insekterne i lang tid. Tjørn, hyld og gråpil er også fornuftige valg. Sørg for at der er blomstrende arter i hele sæsonen, dvs. husk at starte med f.eks. krokus i foråret.

4) Som en selvfølge, ingen former for sprøjtegift.

5) Lad være med at køre på genbrugsstation. Hav et hjørne i haven med kvasbunker, som også pindsvin kan lide (også godt for co2 regnskab, da regnorme mm. trækker co2 ned i jorden).

6) Er der plads, lav et skovagtigt område, der igen skaber andre livsbetingelser og binder co2.

7) Er der mulighed, lav et lille vandhul. Det vil det være ideelt for at skabe forskellige biotoper.

8) Skellet mod naboen er et vigtigt levested for mange arter. Lad det være lidt vildt, men klip selvfølgelig ud mod vejen.

9) Hvis du ønsker mere inspiration og en noget mere omfattende gennemgang end pladsen her tillader det så læs f.eks. ”Den uendelige have” af Rasmus Ejrnæs. Se på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside (apolitisk forening), tilmeld dig sprøjtefri haver mm.

I lidt større målestok ville det være fint, hvis boligforeninger bruger deres fælles arealer anderledes end i dag, hvor de primært ligger hen som golde grønne ørkener, som ingen rigtig benytter.

At kommunen ikke kun lever af fortidens klenodier (mølleåen, dyrehaven mm.) som de elsker at profilere sig på, men aktivt ændrer kommunes andre grønne arealer til gavn for biodiversiteten (se f.eks. Frederiksberg Have, der rummer områder med varierende græsarealer der ikke hele tiden bliver slået). Som én i et tidligere læserbrev forslog i DGO: skab nogle rundkørsler med vilde blomster. Tænk ligeledes aktivt miljøet (dvs. udendørsarealerne) ind ved nybyggeri. Undgå sprøjtegift mm.

God fornøjelse.

Publiceret 28 July 2019 08:00