Magasin i Kgs. Lyngbys inviterer videbegærlige borgere indenfor.

Magasin i Kgs. Lyngbys inviterer videbegærlige borgere indenfor.

Meld dig til arrangementet Viden og Vin: Oplev Magasin bag facaden

Månedens Viden og Vin arrangement tager publikum med på en historisk tidsrejse gennem Magasins historie og helt ind i nutidens drift af stormagasinet torsdag den 28. nov.

Af
Signe Steffensen

Viden og Vin Kom tæt på Magasin på en helt ny måde, når der inviteres inden for ”bag facaden”. Her vil museumsinspektør Britta Smits tage publikum med på en historisk tidsrejse gennem Magasins 151 årige historie. Hør om de store begivenheder og anekdoter fra Theodor Wessel og Emil Vett åbnede deres første forretning i Århus i 1868 og frem til i dag.

Kom også med ind i maskinrummet i Magasin Kongens Lyngby og få et indblik i logistikken og driften af byens stormagasin. Forretningschef Michael Dupont fortæller om nutidens Magasin og om, hvordan Magasin tilpasser sig den digitale udvikling og hvilken indflydelse, det har på den fysiske forretning.

Viden og vin

Viden & Vin udspringer af Vidensbyens netværk for kommunikation. Ideen bag er at invitere borgere indenfor hos Vidensbyens mange virksomheder og organisationer. Til Viden & Vin kan man den sidste uge i hver måned blive klogere på, hvad der gemmer sig bag murene i Lyngbys virksomheder og høre om aktuelle projekter, ny forskning, lokal erhvervsudvikling, spændende opdagelser eller store begivenheder.

Fakta

Billetter og mødested

Kom bag om facaden hos Magasin torsdag den 28. nov. kl. 17.00-19.00. Der serveres et glas vin i pausen fra Vinkælderen. Billetter til 50 kr. kan købes på https://billetto.dk/e/viden-vin-magasin-behind-the-scenes-billetter-386462?ref=billetto-b2c Mødested er boligafdelingen på 3. sal. Gå til håndklædeområdet. Efter familierummet er en dør på højre hånd – gå ind ad den, og Magasin tager imod dig derfra.

Publiceret 22 November 2019 17:00