Bakken er ved at være klar til julen. Der bliver masser af julerier fra 22. november. Pressefoto

Bakken er ved at være klar til julen. Der bliver masser af julerier fra 22. november. Pressefoto

Julen står for døren - og Bakken er klar til at tage imod med sit store julemarked

22. november åbner Bakken for fem weekender fyldt med julemarked, julefrokoster, show, julegøgl og julelys

Jul Der bliver pyntet, tændt bålfade og julelys og sat gang i 'Jul på Bakken' med stor ståhej allerede fredag 22. november. Allerede dagen efter skruer forlystelsesparken ekstra højt op for julebarometeret, når Nordsjællands Veterantog fyldt med julemænd og glade Bakken-gæster kører fra Københavns Hovedbanegård til Klampenborg Station. Det er starten på fem weekender fyldt med masser af 'Jul på Bakken'.

LÆS ARTIKLEN FRA SIDSTE ÅR:

"Som noget helt nyt, vil der i år under hele juleperioden være forestilling i Cirkusrevyens telt, hvor 'Ørkenens Sønner' med deres dugfriske forestilling 'En fez i en hornlygte' garanterer masser af gode grin og skæve smil. Sønnerne spiller fra og med 31. oktober til og med 21. december," skriver Bakken i en pressemeddelelse.

Gøgl og meget andet kan du opleve på Bakken i løbet af december. Pressefoto

Gøgl og meget andet kan du opleve på Bakken i løbet af december. Pressefoto

På årets Julemarked er flere end 25 boder fyldt med både fine og søde sager. Peters Jul, Bagsværd Lakrids og Mett-Mari er blandt årets stadeholdere på julemarkedet.

Gæster kan også tage en juletur i rutschebanen fra 1932 eller hoppe på hestekarrusellen fra 1800-tallet.

Flere end 20 af Bakkens 31 kørende forlystelser har åbent i julen. Der er også åbent for spil og Bakkens 5-kamp i julen.

Danmarksrekord i Luciaoptog kan man opleve lørdag 14. December. Man kan også deltage i Danmarks længste luciaoptog, når hundredvis af børn møder op for at slå sidste års rekord ved at gå optog gennem Bakkens julefyldte gader og stræder. Hvis man vil være med skal man tilmelding sig via pernille@bakken.dk.

I løbet af december vil der også være velgørenhedsløb 1. december, Julemærkemarch også 1. december, og så er julemanden også klar på Bakken. I hele perioden kan børn og barnlige sjæle møde Bakkens helt egen julemand rundt omkring i parkens gader og stræder, når ikke han sidder klar til at tage imod i sit lille værksted i Nisseskoven.

Kapp

Publiceret 10 November 2019 11:45