Måske bliver Lyngby Storcenter kårets som årets storcenter. Pressefoto

Måske bliver Lyngby Storcenter kårets som årets storcenter. Pressefoto

Lyngby Storcenter - måske Danmarks bedste center

Hvilken by har Danmarks bedste shoppingcenter? Det bliver afgjort 24. oktober

Kåring Hvilken by har Danmarks bedste shoppingcenter? Det spørgsmål bliver besvaret 24. oktober i Charlottehaven i København.

Det er Nordic Council of ShoppingCenters (NCSC) i Danmark, der står bag kåringen. Ni centre har lagt billet ind på titlen nemlig Rødovre Centrum, HerningCentret, Broen i Esbjerg, Frederiksberg Centret, Bruuns Galleri, Fields, Fisketorvet, Friis Shoppingcenter og Lyngby Storcenter.

"At blive kåret som Danmarks bedste shoppingcenter giver det lokale shoppingcenter en yderligere markedsføringsplatform til at fortælle om netop deres center og være med til give inspiration til de øvrige shoppingcentre og skabe en sund konkurrence imellem dem," udtaler Mikkel Niess, marketing og event projektleder, NCSC Danmark.

Med kåringen til Danmarks bedste shoppingcenter følger også muligheden for at vinde titlen som Nordens bedste shoppingcenter, når NCSC Nordic holder den store nordiske finale senere på året. I alt er der repræsentanter fra Norge, Sverige, Finland og nu Danmark.

Publiceret 23 October 2019 14:00