Igen i år inviterer Stadsarkivet i samarbejde med Eventyrridderne til Historisk Halloween. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Aktørerne i sidste års Historiske Halloween. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Historisk Halloween på Stadsarkivet fredag

Vær med til at løse mysteriet om mordet på munken i Mølleåen

Tag hele familien med og kom med til den traditionsrige Historiske Halloween på Frieboeshvile. I år skal deltagerne løse mysteriet om mordet på Munken i Mølleåen. Undervejs på den unikke spøgelsesjagt gennem historiske steder i Lyngby, møder deltagerne historiske personer med tilknytningen til møllerne i Lyngby. Her får de spor til at løse gåden om, hvem der dræbte den tilrejsende munk, hvorfor og hvordan.

Publikum bliver sendt afsted i hold fra Lyngby Nordre Mølle, og efter en hæsblæsende jagt serverer kromutter og krofatter græskarsuppe til byens allermodigste spøgelsesjægere på Frieboeshviles gårdsplads. Arrangementet er et samarbejde mellem Stadsarkivet og Eventyrridderne.

Mødested: Lyngby Nordre Mølle, Lyngby Hovedgade 24, og afslutning på Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2. Det er gratis – bare mød op.

Tidspunkt: 18-20

Publiceret 23 October 2019 13:00