Cafeen på Møllebo danner ramme om et borgermøde 24. oktober om et godt liv trods handicap eller sygdom. Pressefoto

Cafeen på Møllebo danner ramme om et borgermøde 24. oktober om et godt liv trods handicap eller sygdom. Pressefoto

Foredrag på Møllebo: Hent inspiration til at leve godt trods sygdom

Mød blandt andre Thorkild Olesen, landsformand for Dansk Blindesamfund, og Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen

arrangement Seniorrådet og Ældre Sagen Lyngby-Taarbæk inviterer til en informativ eftermiddag 24. oktober kl. 14-17 i cafeen på Møllebo, Lyngby Hovedgade 1, hvor emnet er 'Lev et godt liv med et handicap eller en kronisk sygdom'.

Thorkild Olesen, landsformand for Dansk Blindesamfund, og Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, kommer begge med bud herpå.

At leve med et handicap kan være en stor udfordring, og Thorkild Olesen vil give sit bud på, hvordan man med et handicap kan leve et godt liv.

Den seneste opgørelse for Region Hovedstaden viser, at tre ud af fire over 60 år har en eller flere kroniske sygdomme. Det giver dels udfordringer for de, der er ramt heraf og til deres pårørende.

Krav til samfundet

Det stiller også krav til samfundet og ikke mindst sundhedssystemet, så det sikres, at man til trods for de kroniske sygdomme kan leve et godt og langt liv.

Dette vil Bjarne Hastrup komme meget nærmere ind på, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

jesl

Publiceret 22 October 2019 09:14