Løb som en superhelt på Bakken.

Løb som en superhelt på Bakken.

Spurt som superhelt på Bakken for de 60.000 børn, der årligt indlægges

Bliv klædt ud som superhelt og løb med, når ekstremsportsudøver Casper Thusholt Larsen 11. august afholder løb til fordel for Legeheltene

Det er fuld fart frem og godt humør, når Danmarks små og store superhelte løbet afsted til Legehelteløb på Bakken 11. august. Der kommer sus i kapperne, hvad enten man vælger at spurte, gå eller hoppe igennem de to ruter, som måler 1 og 3 km. Legehelteløbet er nemlig et familieløb, hvor det ikke handler om at nå først i mål, men derimod om at have det sjovt under løbet, imens man gør en forskel for de indlagte børn i Danmark.

Til Legehelteløbet bliver alle deltagere klædt ud som superhelte med dertilhørende heltemaske og heltekappe i enten blå, grøn, orange, pink eller gul farve. Inden løbet er der selvfølgelig også opvarmning, så alle er varme, når ruten skal nedlægges.

Løbet arrangeres til fordel for Legeheltene, som arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 0-14 år, der hvert år indlægges i Danmark.

- 11. august på Bakken

- Alle deltagere får et løbenummer, heltekappe og en heltemaske i valgfri farve

- Fra kl. 09.30 vil der være afhentning af løbenummer, heltemasker og heltekapper.

- Fællesopvarmning inden løbet.

- Diplom til alle børn

- Prisen pr. deltager er 90 kr

- 10 kr. går til arrangøren og 80 kr. til Børneulykkesfonden og Legeheltene

- Læs mere og køb billet på: https://legehelteloebet.dk.

/peb

Publiceret 10 August 2019 08:00