Der er fire erfarne musikere, der fredag lægger vejen forbi Peter Lundsvej i Lyngby.

Der er fire erfarne musikere, der fredag lægger vejen forbi Peter Lundsvej i Lyngby.

På fredag: Ny og gammel musik forenes på Lindegaarden

Arild Kvartetten og Rachel Yatzkan spiller 29. marts på Lindegaarden. Der er mulighed for fællesspisning inden musikken

Af
Pernille Borenhoff

Arild Kvartetten spiller fredag den 29. marts kl. 19.30 på Lindegaarden. På programmet er to værker af Beethoven og Brahms samt et kort nyskrevet værk komponeret af den israelske saxofonist Rachel Yatzkan.

Arild Kvartetten har høstet mange roser for deres spil, og kvartettens medlemmer (Tobias Durholm, violin; Johannes Søe Hansen, violin; Stine Hasbirk, bratsch; Ingemar Brantelid, cello) er alle erfarne kammermusikere, der beklæder ledende stillinger i Det kgl. Kapel. Som kvartet har de et omfattende koncertprogram herhjemme og har desuden turneret i Brasilien, Grækenland, Sverige og Skotland.

Som altid er det muligt at spise i Lindegaarden inden koncerten. Billetter til spisning skal bestilles senest den 27. marts.

Se www. lindegaarden.dk for billetter til både koncert og middag.

Publiceret 26 March 2019 08:00