Arkivfoto

Arkivfoto Erwin Wodicka

Flere indbrud i kolonihavehuse: Yderligere to anmeldelser om indbrud på Firskovvej

I løbet af mandag eftermiddag fik Nordsjællands Politi to anmeldelser om indbrud i kolonihavehuse på Firskovvej

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Nordsjællands Politi melder om flere indbrud i kolonihavehuse. Det viser døgnrapporten.

Mandags kunne Det Grønne Område fortælle, at politiet i løbet af søndag eftermiddag fik fire anmeldelser om indbrud i flere kolonihavehuse på Firskovvej.

Mandag eftermiddag tikkede yderligere to anmeldelser om indbrud i kolonihavehuse på Firskovvej.

Dørene var opbrudt, og fra kolonihavehusene er der blandt andet blevet stjålet knive, værktøj, og hvad der ellers normalt ligger i kolonihavehuse, skriver politiet.

I forbindelse med den første række anmeldelser, fortalte politiet, at et vidne anmeldte klokken 15.46, at han en halv time forinden havde set to for ham ukendte unge mænd på stedet, som han havde henvendt sig til.

De to forklarede, at de var ude at gå en tur, og kort efter kørte de fra stedet i en sølvgrå Skoda Fabia.

Publiceret 19 November 2019 16:00