Arkivfoto

Arkivfoto

Overblik: I denne uge blev der anmeldt 11 indbrud

I Lyngby blev der begået otte indbrud, i Virum to og et enkelt på Enghaven ved Dyrehaven, oplyser Nordsjællands Politi

Af
Mikkel Brøgger Petersen

På Nordsjællands Politis døgnrapporter fra denne uge er der 11 anmeldelser af indbrud i Lyngby-Taarbæk Kommune.

I Lyngby blev der begået otte indbrud, i Virum to og et enkelt på Enghaven ved Dyrehaven.

Hestegangen, Lyngby

Indbruddet blev begået mellem onsdag i sidste uge kl. 18 og fredag i sidste uge kl. 15.55. En dør var brudt op, og man stjal kontanter, kamera og sølvtøj.

Enghavevej, Klampenborg

Indbruddet blev begået mellem fredag i sidste uge kl. 18 og lørdag i sidste uge kl. 2. En rude i en dør var knust, men umiddelbart ingen indstigning.

Birkedal, Lyngby

Tidsrummet for indbruddet var mellem lørdag i sidste uge kl. 20 og søndag i sidste uge kl. 11.42. Et vindue var opbrudt, og man stjal smykker.

Ulrikkenborg Alle, Lyngby

Indbruddet blev begået mellem søndag i sidste uge kl. 10.15 og kl. 16.22. En dør var brudt op, og man stjal smykker, sko og en jakke.

Lyngby Rosenvænge, Lyngby

Indbruddet blev begået mellem lørdag i sidste uge kl. 18.30 og søndag i sidste uge kl. 2.50. Et vindue var brudt op, og der er ikke oversigt over, hvad der er stjålet.

Dyrehavegårdsvej, Lyngby

Indbruddet fandt sted mandag kl. 1.47. Alarmen gik, og efterfølgende blev det konstateret, at en terrassedør stod åben. Umiddelbart er der intet stjålet.

Glaciset, Lyngby

Indbruddet blev begået mellem lørdag i sidste uge kl. 14 og mandag i denne uge kl. 11.50. Man kom muligvis ind via en dør, og man stjal kameraer, pas og smykker.

Lyngvej, Lyngby

Indbruddet blev begået 1. november mellem kl. 10 og kl. 17. Politiet ved ikke, hvordan man er kommet ind i lejligheden, men der er stjålet kontanter.

Hummeltoften, Virum

Tirsdag kl. 17.15 gik alarmen i en villa, og det kunne efterfølgende konstateres, at der havde været indbrud på adressen. En beboer fra nabolaget så omkring kl. 17.20 to mænd forlade området hastigt til fods, og de to kan være interessante for sagen, oplyser politiet.

De to beskrives som:

A: Mand, 25-30 år, 175-185 cm., kort sort hår, grå rygsæk, grå eller blå bukser og jakke.

B: Mand, 30-35 år, 175-185 cm., iført grå rygsæk og grå eller blå bukser og jakke.

Der blev umiddelbart ikke stjålet noget ved indbruddet.

Hummeltoftevej, Virum

Indbruddet skete onsdag mellem kl. 8 og kl. 17.05. Hoveddøren var brudt op, og man stjal smykker.

Tjørnebakken, Lyngby

Indbruddet blev begået torsdag mellem kl. 8 og kl. 17.32. En terrassedør på første sal er brudt op, og man stjal ur og smykker.

Publiceret 17 November 2019 18:00