Arkivfoto

Arkivfoto

Politirapporten: På én uge blev der anmeldt fem indbrud i Lyngby-Taarbæk

Tre af indbruddene blev begået i Lyngby, mens Taarbæk og Virum oplevede ét hvert, oplyser Nordsjællands Politi

Af
Mikkel Brøgger Petersen

I Nordsjællands Politis døgnrapporter fra denne uge finder man fem anmeldelser af indbrud i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Tre af indbruddene blev begået i Lyngby, mens Taarbæk og Virum oplevede ét hvert.

Furesøvej, Virum

Indbruddet fandt sted sidste uge mellem fredag kl. 20 og lørdag kl. 8. Et vindue var brudt op, og man stjal smykker.

Trongårdsparken, Lyngby

Indbruddet blev begået sidste uge mellem torsdag kl. 16 og lørdag kl. 14.30. Et vindue var brudt op, og man stjal sølvtøj.

Fortunvænget, Lyngby

Tidsrummet for indbruddet er i sidste uge mellem fredag kl. 12.30 og lørdag kl. 13.10. Et vindue var brudt op, men intet stjålet.

Taarbæk Strandvej, Taarbæk

Indbruddet blev begået i sidste uge mellem lørdag kl. 17.30 og søndag kl. 00.30. Man kom ind via via knust rude på første sal og stjal smykker og kontanter.

Hjortholmsvej, Lyngby

Indbruddet blev begået mellem mandag kl. 23 og tirsdag kl. 6.30. Man kom ind gennem hoveddøren, der var ulåst. Man stjal mobiltelefon, nøgler og cigaratter.

Publiceret 09 November 2019 13:50