Det med at tage Karen med ud i naturen er en måde jeg har fundet ud af at være far på. Det er meget nemmere for mig, når vi laver noget jeg brænder for. I den kommende weekend tager jeg hende med ned og ser Lyngby Fort og fortæller hende om fæstningskanalen. Det synes jeg er sjovt sådan noget.
Det med at tage Karen med ud i naturen er en måde jeg har fundet ud af at være far på. Det er meget nemmere for mig, når vi laver noget jeg brænder for. I den kommende weekend tager jeg hende med ned og ser Lyngby Fort og fortæller hende om fæstningskanalen. Det synes jeg er sjovt sådan noget.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Weekendfar i Vildmarken

I sommerferien tog Erik B. Jørgensen sin 6-årige datter med på tur i vildmarken i den nordligste del af Sverige. Langt væk fra hverdagen, mor og my little pony. En tur der både bød på storslåede naturoplevelser, dramatisk hændelser, tætte øjeblikke og en

Har du børn i seks års alderen, så kender du sikkert til vendinger som, hvornååår er vi der, jeg kan ikke gå længere, jeg har så ondt i benene eller klassikeren ”jeg keeeder mig”.

Derfor kan det virke som noget af en manddomsprøve at tage sin 6-årige datter ud af pigeværelset. Fragte hende 2000 kilometer til den nordligste del af Sverige og bede hende om at gå 15 kilomter om dagen omgivet af blodtørstige myg eller tilbringe timer i en kano.

Men manddomsprøver er noget Erik B. Jørgensen er vant til som tidligere jægersoldat, siriusmand og medlem af eventyrernes klub. Alligevel er der ingen tvivl om, at en af de største udfordring han har stået overfor i sit liv netop var, at finde ind i rollen som far.

Tæt på og langt fra

Erik B. Jørgensen havde aldrig haft det store ønske om at få børn, men alle i hans omgangskreds fortalte ham, hvor fantastisk det var, og da han blev far til Karen for knapt syv år siden, så var det helt planlagt.

”Men jeg blev bare ikke rigtigt glad, jeg brugte mange år på at finde ud, hvilken glæde jeg skulle have af hende. ”

Han indså, at hvis de to skulle have noget sammen, så måtte han inddrage sin datter i sin passion. I sommeren 2012, da Karen var 3,5 år gammel tog de af sted for første gang.

I 45 dage padlede far og datter i rundt i Finland. Her fandt de et fælles sprog og en nærhed, der har defineret forholdet mellem de to siden.

Efterfølgende er det blevet til masser af kortere ture nedad Mølleåen, overnatninger i telt eller lokale shelters. For det er ude i naturen, når han laver noget aktivt, at Erik B. Jørgensen synes han er den bedste udgave af sig selv. Så tre år efter duoens første tur sammen i vildmarken tog de denne sommer af sted igen. Denne gang gik turen til Nordsverige, Abiskoområdet.

”Vi havde også set på Alaska og Island, men det første blev for dyrt og Karen ville gerne have hunden med og det kunne vi ikke til Island.”

Turen var igen sat til 45 dage. Og det er der en grund til.

”Jeg ville gerne ud over ’ferieperioden’. De første 2-3 uger er alting nyt, men jeg synes, at der sker noget interessant omkring dag 30. Der bliver rejselivet den nye hverdag. Første gang man ser en elg, så er det også bar Wauu, men når man ser ting flere gange, så begynder man at se nuancerne,” siger Erik B. Jørgensen.

Selvfølgelig var der også naturoplevelser i særklasse.
Selvfølgelig var der også naturoplevelser i særklasse.

Råkold sommer og masser af myggestik

Det sene forår i Skandinavien betød dog, at de allerede fra starten måtte læge deres rute om, for det var ikke realistisk at tage Karen med henover fjeldet i snesko. I stedet blev det til nogle mindre rundture og efter 8 dages vandring samlede de deres kano op og padlede ned af Kalixälven. Det er en stor flod med store fos og fald.
Turen bød på masser af rolige øjeblikke, hvor der var tid til at nyde naturen og tale om oplevelserne undervejs.
Turen bød på masser af rolige øjeblikke, hvor der var tid til at nyde naturen og tale om oplevelserne undervejs.

Protester

Inden turen havde Erik B. Jørgensen forsøgt at inddrage Karen så godt han kunne i planlægningen, og hun glædede sig. Alligevel kan det godt være lidt svært at finde motivationen, når man står i ødemarken, også selvom man er datter af en vaskeægte eventyrer.

Så der blev også protesteret undervejs.

”Hun brokkede sig hele tiden,” siger Erik B. Jørgensen og smiler.

Nogle dage var hun efter eget udsagn ved at dø, og i løbet af dagen var hun hurtig til at spotte en god lejrplads eller et godt sted at lege.

”Så måtte jeg forklare hende, at hvis vi har otte dages mad i rygsækken og der er så og så langt til vores mål, så skal vi fremad.”

Karen med sin tro følgesvend og et fantastisk fund. Undervejs fik hun også lært at bruge kompas, bruge kniv og lave bål.
Karen med sin tro følgesvend og et fantastisk fund. Undervejs fik hun også lært at bruge kompas, bruge kniv og lave bål.

Rutiner

Hver dag bød på de samme rutiner: op at spise morgenmad, pakke lejr sammen og af sted, og når de ankom til en ny lejrplads skulle lejeren først være på plads inden det blev tid til, at lege, fiske eller gå på små fotosafarier i området.

”Hun gad jo ikke, at gå så langt, men vi havde en aftale om, at vi altid gik en lille tur rundt om teltet, og det sjove ved det var, at vi ofte fandt noget spændende – en død elg eller lille ugleunge.

Om eftermiddagen skulle der også laves lektier, og aftensmad og sengetiden var fast hver aften kl. 21.30. Og det kunne være rart at søge tilflugt i teltet, for næsten alt på turen foregik i myggejakker.

”Der har været RIGTIG mange myg. Det var egentlig det jeg var mest bange for ville drive hende til vanvid. Myg kan ødelægge mange gode ture. Men hun klar det godt, også når hun skulle på ”toiletbesøg”, så sagde hun bare - går du lige med og børster myggene af far.”

Slider at tage beslutninger

Turen ned ad Kalixälven blev også hård, for de store mængder smeltevand betød, at der var masser af vand i elven. Og det betød mange svære beslutninger.

For skulle Erik satse på, at de kunne klare det i kanoen uden at kæntre eller skulle han bære kano og oppakning uden om.

”Hvis jeg knokler alt hvad jeg kan på en dag i 5-6 timer, så kan jeg rykke alt vores udstyr inde på land 1- 1,5 km.

Vi har fem læs, så går jeg samlet set 9 kilometer frem og tilbage. Det er fint, hvis der kommer en kort fos, men på den her tur, der kom nogle strømfald, der måske var 4-5 kilometer lange, hvor det var lette fos, derned af, men hvis det først går galt, så er der ingen steder, kanoen bare ligger stille bagefter, så er man sikker på at udstyret er spredt for alle vinde.”

Hver gang måtte Erik B. Jørgensen gøre op med sig selv om det var her de skulle stoppe eller han bare skulle padle igennem.

”Nogle gange sagde Karen straks, ”Jeg vil gerne ind og gå”. Så sad jeg med bevidstheden om, at hvis vi skulle tage den til fods, så skule vi bære 3-4 dage, mens vi i kanoen kunne være nede på 10 minutter.”

Langt de fleste gange gik det godt, men en enkelt gang får Erik ikke læst vandet ordentligt.

”Det var en stor fos som vi ikke skulle have taget. Det var et optisk bedrag. Det var først, da vi kom helt tæt på, at jeg kunne se, at det var et drop, så tog jeg en lynhurtig beslutning rettede kanoen op, og så råber jeg bare til Karen – HOLD FAST.

Så tog vi den ud over, og i droppet kommer der vand ind overkanoen, så den er helt borfyldt. Men bagefter er der helt stille igen. Og vi kan slingre ind til kanten og få tømt kanoen. Den eneste, der ikke er våd er hunden, der står på en platicpose i stævnen af kanoen.

Det er selvfølgelig også de her oplevelser vi taler om bagefter. Og jeg har gjort mig masser af tanker om sikkerhed og fokus er hele tiden på Karen,” siger Erik B. Jørgensen.

Hver gang de skal ned igennem en ny fos sørger han for at inddrage Karen, så hun lærer at læse vandet og se, hvor det er dybest og mest stille. Og undervejs fortæller han hele tiden, hvad han gør.

Nogle gange sker det også, at hun ikke vil med ned ad en fos eller gå med frem og tilbage ved overbæringerne, så bliver hun placeret alene på land sammen med hunden og klare instrukser på, hvor og hvor langt hun må gå.

”Det overholdt hun altid. Det samme, hvis vi var ved en lejrplads, hvor vandet løb meget hurtigt, så fik hun forbud mod at gå til vandet. For hvis hun falder i er hun væk. Hun havde i det hele taget en utrolig god forståelse af, hvad der var farligt. Og det var egentlig det jeg frygtede mest, at hun mistede respekten for det.”

For Erik B. Jørgensen var det meste krævende ved turen de valg han konstant skulle tage.

”Vi skal fremad, men Karen skal ikke lide overlast. Det skal ikke være sådan, at hun kommer hjem og siger, at hun aldrig nogensinde vil i kano ned ad en fos igen. Men jeg skal hele tiden vurdere, hvornår det er pyller, også når vi går. Har hun ondt eller har hun ikke ondt.

Det kan godt være svært, når hun siger av jeg har så ondt i mine ben. Den der vurdering af om det er rimeligt eller ej. Det er den største udfordring for mig,” siger Erik B. Jørgensen.

Sindssygt meget hygge

Når dagens strabadser er overstået og lejren er på plads er der også plads til masser af hygge. Med i oppakningen er ingredienser til at bage pandekager, boller og pølsehorn, riste skumfiduser og lave pocorn. Karen kan få timer til at gå med en gryde og en grydeske, så laver hun mudderkager ud af det våde sand. I det hele taget gider hun godt padle 15 min længere, hvis det betyder, at de kunne finde en lejrplads med lidt sand. Og når man er på sommerferie, så skal man også i vandet.

”Der var nogle få steder til sidst på turen, hvor vi kunne bade. Men Karen soppede faktisk fra start til slut. Hun startede ved den første ø, hvor der stadig lå sne.

Ofte blev der også bare hygget i teltet, og selvom livet i vildmarken på mange måder er indbegrebet af simple-living, så er Erik B. Jørgensen langt fra teknologiforskrækket. Med i oppakningen var også en i-Pad og en solcelle til at oplade den.

”Det vejer ikke mere end, hvis jeg havde en stak bøger med. Det er noget andet, hvis man er af sted en uge, så er det fedt at sidde ude foran teltet og nyde udsigten hver aften og se solnedgangen, men når man har padlet hele dagen, så har jeg ikke det store behov for mere, så vil jeg hellere læse en bog eller se et afsnit af en serie, der er jeg ikke romantiker. For de største naturoplevelser får vi, når vi bevæger os. ”

Til sidst på turen begyndte Karen at tale om at hun savnede sin mor. Og de to var også i kontakt undervejs via den medbragte satellittelefon. Men selvom de var langt væk hjemmefra var der dagligt masser af kærlige hilsner.

”Min kæreste havde sørget for at samle sedler ind fra venner og bekendte, bedsteforældre og fra Karens mor. Så hver dag var der en lille godtepose med en hilsen hjemmefra. Så hun vidste, at når vi var ude at gå så om 20 min, så holder vi en pause, hvor vi skal have en lille snack, så gik hun og havde noget at glæde sig til.

Og da de sejler ind i den sidste by er Karens kommentar. ”Nå er der allerede gået syv uger”

Klar igen om tre år

Men 45 dage er langt tid, og det er vigtigt for Erik B. Jørgensen at pointere, at det her er noget han har prøvet masser af gange.

”Det jeg tager Karen med ud i skulle gerne være normalen for mig.

Man skal tænkte på, hvad ens egne forudsætninger er inden man drager ud. Og så kan det godt være at de kun rækker til en overnatning i et shelter, eller en kanotur til Øresund. Mit motto er at Eventyret starter i din baghave, så man behøver ikke at rejse langt for at få en oplevelse, og så skal man holde sig til én ny ting ad gangen. ”

Det bedste ved turen er den tætte kontakt.

Vi får en masse at snakke om, og der er min datter rigtig god. Jeg ved ikke om det er børn generelt.

Jeg har ikke selv det store behov for at snakke, og min datter hun er måske en lille smule modsat,” siger Erik B. Jørgensen og griner.

”Men hun elsker, når vi padler derudaf på stille vand, så sidder hun og fortæller om alt det, vi har oplevet. Om ugler, elge og rener, så kan jeg høre, hvor mange indryk, der egentlig har sat sig fast undervejs.

Der har været masser af storslået natur, og vi har haft mange gode dyreoplevelser, men der har også været alt den modgang, som man ikke regner med hjemmefra. Vi har haft et fantastisk eventyr med masser af tid til at være sammen, og forhåbentlig har jeg givet min datter noget af min passion.

Som weekendfar kan jeg ikke give hende så meget i hverdagen, men jeg kan give hende nogle ekstraordinære oplevelser.”

Om tre år er Karen ni, og de er allerede begyndt at tale om den næste tur.

"Jeg har lovet hende, at vi skal kø re hundeslæde engang, men det kan også være, at det bliver Alaska eller Island på hesteryg."

Fakta

Lige nu Samarbejder Erik B. Jørgensen med Gyldendal om at udgive en bog om de to ture med Karen.

Tjek også hjemmesiden komud.dk, hvor Erik B. Jørgensen deler ud af gode råd, tips og tricks til hvordan du kommer i gang med dit eget eventyr. Her kan du også se, hvor han holder foredrag, hvis du vil høre mere om hans oplevelser.

Erik B. Jørgensen er bosiddende i Lyngby. På cv’et står der blandt andet: Foredragsholder, Forfatter, Eventyrer, Guide og Teambuilder.

Publiceret: 15. Oktober 2015 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere