Caitlin Ingle var den afgørende faktor, da Virum Vipers afgjorde kampen i anden periode.
Caitlin Ingle var den afgørende faktor, da Virum Vipers afgjorde kampen i anden periode.
Arkivfoto: Claus Braunstein
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Virum Vipers kom tilbage på sporet

Sikker sejr over oprykkerne fra Værløse

Af Mikael Østergaard
Trods sidste uges skuffende nederlag til Stevnsgade var Virum Vipers storfavorit mod Værløses oprykkere i Dameligaen i basketball.

Virum kom da også planmæssigt foran 9-4, men så tog pokker ved de unge talenter fra Værløse, der førte 15-14 efter første periode.

I anden periode var Caitlin Ingle en veritabel enmandshær - fra distancen, på gennembrud og med assists, og hun havde endda overskud til at imponere med driblinger med bolden bag om ryggen. Hun alene sørgede for Virum-føring på 23-17, inden hjemmeholdet kunne gå til pause foran 36-21.

“Vi fandt frem til fem forsvarere, der ville dække op, så Værløse stort set ikke fik scoret”, lød træner Kim Rasmussens forklaring på kampens vending.

I anden halvleg satte Virum motoren på cruse control, og det hele endte med sejr til Virum på 67-49.

Ud over Caitlin Ingle spillede power forward Rudiane Eduardo en fin kamp. Det samme gjorde Ellen Iversen og Maria Høgh, og efter pausen kom også Valerie Driscoll op i gear, inden hun blev bænket for 5 fejl. Søstrene Emilie og Ansofie Schirmer fighter, så det slår gnister, men har for mange boldtab.

Virum: Rudiane Eduardo 12, Caitlin Ingle 11, Ellen Iversen 10, Valerie Driscoll 9, Maria Høgh 9, Emilie Schirmer 6, Frederikke Mollerup 4, Emilie Ravn 3 og Ansofie Schirmer 3.

Publiceret: 23. Oktober 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt