Rudiano Eduardo bryder igennem og scorer 2 af sine i alt 10 point.
Rudiano Eduardo bryder igennem og scorer 2 af sine i alt 10 point.
Foto Claus Braunstein
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Virum brød den magiske grænse

Lemvig blev besejret 103-67 i damernes Basketliga

Af Mikael Østergaard

Lørdagens kamp i Virumhallen mellem Virum Vipers og Lemvig blev afgjort efter ganske få minutter. Da førte hjemmeholdet 14-0, og dermed var spændingen reelt forduftet.

Ved pausen førte Virum 52-23 og efter tredje periode 73-48. Så steppede Lemvig op og fik reduceret til 73-56, men det var en stakket frist. Virum satte igen turbo på, øgede til 91-57 og nåede et minut før tid over den magiske score på 100 point, inden opvisningen sluttede 103-67.

Fin kamp af hjemmeholdet, hvor Frederikke Mollerup havde en imponerende høj scoringsprocent. Emilie Schirmer har fået masser af spilleglæde og selvtillid under den nye cheftræner, Lars Klusmann, og blev noteret for 16 point, og franske Rudiano Eduarno synes omsider at være på vej til at indfri forventningerne. Det var også positivt med 9 point af unge Emilie Ravn, der ligesom Rikke Meisner blev sendt på banen efter pausen. Valerie Driscoll var som altid stærk i rebounds og fandt mod slutningen også vej til kurven i den modsatte ende.

Virum tabte i forrige uge knebent til Hørsholm, og generelt har Lars Klussmann fået sat skik på holdet. Der er tegning til noget stort.

Virum Vipers: Frederikke Mollerup 22, Emilie Schirmer 16, Caitlin Ingle 14, Valerie Driscoll 12, Rudiane Eduardo 10, Maria Høgh 10, Emilie Ravn 9, Ellen Iversen 6 og Rikke Meisner 4.

Glade Virum-damer efter storsejren over Lemvig. Foto: Claus Braunstein
Glade Virum-damer efter storsejren over Lemvig. Foto: Claus Braunstein
Publiceret: 22. Januar 2018 08:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt