Søren P. Rasmussen har opbakning fra Venstres bagland, men ikke i Venstres gruppe på Lyngby Rådhus.
Søren P. Rasmussen har opbakning fra Venstres bagland, men ikke i Venstres gruppe på Lyngby Rådhus.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Venstre-medlemmer: Opbakning til ex-borgmester

Den detroniserede borgmester Søren P. Rasmussen fik opbakning fra et flertal på Venstres generalforsamling til igen at sætte sig for bordenden i Venstres gruppe på Lyngby Rådhus. Men Venstre-gruppen på Lyngby Rådhus er ikke tvunget til at rette sig efter

Af Theis Otzen

Søren P. Rasmussen har opbakning i Venstres bagland i Lyngby-Taarbæk til igen at sætte sig for bordenden i Venstres gruppe på Lyngby Rådhus. Det er konklusionen efter en spektakulær generalforsamling i Venstres lokalafdeling tirsdag aften.

De lokale Venstre-medlemmer skulle tage stilling til et spektakulært forslag, der opfordrer Dorthe la Cour til at trække sig fra posten som gruppeformand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget og i stedet overdrage posterne til den detroniserede borgmester Søren P. Rasmussen.

Og ifølge DGO's oplysninger var der flertal for forslaget. Omkring 60 procent af de 50 fremmødte stemte for, og gav dermed deres opbakning til Søren P. Rasmussen, mens cirka 40 procent stemte imod.

Selvom et flertal i Venstres bagland ønsker, at den tidligere borgmester igen skal være Venstres lokale politiske leder, så får det formentlig ingen reel betydning for Venstre-gruppen på Lyngby Rådhus' konstituering.

Her blev et flertal i femmandsgruppen i december enige om at konstituere sig, så Dorthe la Cour overtog rollen som gruppeformand og udvalgsformand. Ifølge DGO's oplysninger er det flertal uden om borgmester Søren P. Rasmussen stadig intakt.

Siden kommunalvalget i november 2013, hvor Venstre gik tilbage og samtidig tabte borgmesterposten, har der været uro i den lokale Venstre-afdeling. En ekstraordinær generalforsamling i december endte med en stor udskiftning i bestyrelsen, og nu har et flertal altså sendt et signal om, at Søren P. Rasmussen stadig skal spille en ledende rolle hos Venstre.

Det Grønne Område følger sagen.

Publiceret: 26. Februar 2014 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!