Socialarbejder for Kirkens Korshær, som står for driften af Paradiset, Ingrid Maria Nielsen (billedet) håber, at folk vil besøge Paradisets loppemarked, så de kan se, hvad stedet står for. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Socialarbejder for Kirkens Korshær, som står for driften af Paradiset, Ingrid Maria Nielsen (billedet) håber, at folk vil besøge Paradisets loppemarked, så de kan se, hvad stedet står for. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Velkommen i Paradiset: Et loppemarked for at afmystificere et forandret værested

Værestedet Paradiset vil med et loppemarked vise omverdenen de forandringer, som stedet det seneste år har gennemgået

En fredag nat havde to af Paradisets brugere stået under den mørke himmel midt i stedets gård og arbejdet natten lang. Da socialarbejder Ingrid Maria Nielsen lørdag morgen mødte ind, havde de to brugere bygget stedets nuværende grill, som de så, den skulle designes. Den er muret op efter de to brugeres ønske.

Ingrid Maria Nielsen nævner episoden som et udtryk for den udvikling, som stedet har gennemgået.

Et år er gået, siden Kirkens Korshær overtog driften af Paradiset, og stedet vil nu gerne vise omverdenen de forandringer, som stedet har gennemgået. Det skal ske med et loppemarked 14. oktober fra klokken 11-15, hvor alle er velkomne, og hvor man kan leje en stand for 50 kroner.

Mindevæggen

Det Grønne Område træder en helt almindelig hverdagsformiddag ind i Paradisets køkkenet, hvor brugere sidder ved bordet og spiser morgenmad, mens andre står på terrassen og ryger i læ for regnen.

Inde ved siden af finder man billardbordet, som stod der, inden Kirkens Korshær tog over. Men rummet har nu fået computere med internet samt en mindevæg med billeder af brugere, hvoraf flere er gået bort.

“Det er jo et hårdt liv,” siger Ingrid Maria Nielsen.

Ude i gården finder man den førnævnte grill og under halvtaget, hvor man har fået skiftet bænkene ud, kan man også spille dart.

Paradiset har det seneste år gennemgået forandringer. Værestedet har blandt andet fået en computer, som brugerne kan bruge. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Paradiset har det seneste år gennemgået forandringer. Værestedet har blandt andet fået en computer, som brugerne kan bruge. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Dejligt, hyggeligt og rart

I køkkenet sidder Lennart, som ikke ønsker sit efternavn i avisen. Han har haft stor gavn af at komme i Paradiset.

“For ikke så lang tid siden mistede jeg job, fik en depression og kæmpede med et alkoholmisbrug. Jeg har brugt Paradiset som en sikker base, og det har givet mig muligheden for at rejse mig,” siger han og fortæller, at han er kommet ud af sit alkoholmisbrug.

Lennart har været glad for stedet, og han håber, at lokalsamfundet har lyst til at besøge stedet, når man holder loppemarked. Som Ingrid Maria Nielsen siger:

“Folk skal komme, fordi det giver dem mulighed for at se stedet. Se, at det er blevet dejligt, hyggeligt og rart, så vi kan få afmystificeret stedet. Salget vil være et supplement til vores budget, så vi kan komme på oplevelsesture”

Ingrid Maria Nielsen opfordrer også folk til at donere ting, som kan sælges på loppemarkedet, og som vil gå ubeskåret til Paradiset.

Publiceret: 12. Oktober 2017 12:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere