Den nye formand, Toke Fredlev, og den afgående, Jakob Dahl Christiansen. Pressefoto
Den nye formand, Toke Fredlev, og den afgående, Jakob Dahl Christiansen. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vagtskifte: Ny ledelse i Venstre

Toke Fredlev afløser Jakob Dahl Christiansen, der har været formand i fire år

Ved den ordinære generalforsamling i Venstre i Lyngby-Taarbæk er Toke Fredlev valgt som ny formand for foreningen. Toke afløser Jakob Dahl Christiansen, der har været på posten de seneste fire år.

Toke er 30 år, ejendomsmægler og gift med Charlotte. Sammen har de en søn på 4 år og en datter på 3 år. Toke Fredlev, der også indtræder i Venstres Hovedbestyrelse, glæder sig til opgaverne og ikke mindst til arbejdet frem mod kommunalvalget i november.

”Jeg er virkelig glad for at være valgt til formand og for tillidserklæringen. Jeg ser en stor ære i at stå i spidsen for Venstre Lyngby-Taarbæk. Jeg ser frem til skulle spille en mere aktiv rolle i Venstre, især lokalt,” udtaler Toke Fredlev i en pressemeddelelse.

“Siden folkeskolen, hvor jeg begyndte at interessere mig for politik, har jeg været medlem af VU og Venstre. Derfor har jeg også i mange år gjort mere end bare at stemme ved valgene, som fx at uddele flyers og hjælpe med opsætning - og nedtagning - af valgplakater. Nu ser jeg så frem til kommunalvalget, hvor jeg ser gode muligheder for at omsætte vores politiske mærkesager til flere mandater i kommunalbestyrelsen,” siger Toke Fredlev.

Fortsætter i bestyrelsen

Jakob Dahl Christiansen genopstillede ikke til formandsposten, da han har fået en lederstilling og samtidig også ønsker at bruge mere fritid på sin passion inden for Dansk Røde Kors. Han forsætter dog i bestyrelsen og siger:

“Som formand for Venstre i Lyngby-Taarbæk har jeg haft et godt og givende samarbejde med Venstres medlemmer og samarbejdspartnere. Jeg besluttede mig dog sidste sensommer for, at jeg ikke ville genopstille som formand, da mit arbejde som leder i NNIT er tidskrævende, og samtidig ønsker jeg at bruge min sparsomme fritid - når jeg ikke er sammen med mine børn - på mit frivillige arbejde i Røde Kors. Jeg vil dog med glæde fortsat bidrage som menigt medlem af bestyrelsen af Venstre i Lyngby-Taarbæk.”

Bestyrelsen består endvidere af: Jørn Moos, Hans Jørgen Jensen, Kristian Kurlink, Tommy Wedel og Lis Coskun Laursen. Suppleanter er Ole Holtz-Nielsen og Søren Laungaard. gs

Publiceret: 13. Marts 2017 11:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere