Mange af Sikringsstyrkens soldater var indkvarteret privat, som her hos familien Willumsen på Søgården i Lundtofte, 1916. På billedet ses de indkvarterede soldater fotograferet sammen med ejeren Sophus Willumsen, hustruen Anna Maria, deres to børn og nogle arbejdsmænd, hvoraf den ene har lånt en af soldaternes kasketter. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Mange af Sikringsstyrkens soldater var indkvarteret privat, som her hos familien Willumsen på Søgården i Lundtofte, 1916. På billedet ses de indkvarterede soldater fotograferet sammen med ejeren Sophus Willumsen, hustruen Anna Maria, deres to børn og nogle arbejdsmænd, hvoraf den ene har lånt en af soldaternes kasketter. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Ugens lokalhistoriske billede: Lyngby-Taarbæk under Første Verdenskrig

I år er det 100 år siden Første Verdenskrig sluttede. Danmark var neutral, men krigen fik stor betydning for danskernes hverdag, og alle måtte yde et bidrag for at sikre, at Danmark kom godt igennem krigen

Af
Af Mette Henriksen

Stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Første Verdenskrig var skelsættende for både Europas og hele verdens historie. Den Store Krig, som den efterfølgende blev kaldt, medførte enorme mennesketab og forandrede ikke kun det geografiske landkort, men også vores verdenssyn, værdier og drømme.

Efter krigsudbruddet i 1914 erklærede Danmark sig neutral. Det var således udelukkende de sønderjyske soldater, som deltog i krigen, og her mistede over 5.000 livet. For at sikre den danske neutralitet blev 60.000 unge mænd og familiefædre indkaldt til tjeneste i Sikringsstyrken. De blev primært placeret på Københavns Befæstning, og her i Lyngby-Taarbæk blev det på Lyngby Fortet, Fortun Fortet og Taarbæk Fortet.

Nogle soldater blev indkvarteret på selve forterne, mens andre blev indkvarteret hos private borgere. Det var sådan, at alle danskere skulle stille deres bolig til rådighed for indkvartering af soldater, hvis de blev spurgt. Gæstfriheden kom dog ofte på prøve, da det kunne være en stor byrde at have soldaterne indkvarteret. Der blev senere mulighed for at få kompensation fra staten.

Var man ikke i Sikringsstyrken, var der andre måder hvorpå, man kunne vise sin forsvarsvilje, for eksempel ved at støtte de indkaldte soldater. Flere steder mødtes kvinder og syede soldaterskjorter, og skolepiger strikkede sokker til soldaterne.

Udbuddet af dagligvarer var mindre under krigen, og priserne steg, så for de fleste bød krigsårene på vareknaphed og rationering. Regeringen indførte rationering på de mest almindelige fødevarer, og maksimalpriser sikrede, at alle kunne opretholde en vis levestandard. På kommunalt plan, også i Lyngby-Taarbæk, kunne man søge om tilskud til brændsel, så alle fik råd til at holde sig varme.

Publiceret 24 November 2018 08:00